Privatøkonomi

Rekordstore friværdier kan presse bidragssatserne ned

Boligejere kan ikke forhandle deres bidragssatser ned. Til gengæld kan de udnytte deres friværdi til at reducere beregningsgrundlaget for bidragene.

Artiklens øverste billede
Boligejere og andelsboligforeninger skal være opmærksomme på de muligheder, de har for at få reduceret bidragene, mener bolig- og realkreditekspert i Mybanker, Mikael Mogensen. Baggrunden er de rekordhøje friværdier. Foto: Mybanker

Med over 4.141 mia. kr. er boligformuerne så store, at danskere med ejerbolig har en gylden mulighed for at presse bidragene ned.

Også landmænd og virksomhedsejere har gode kort på hånden.

Agrocura, der giver finansiel rådgivning til landmænd, opfordrer direkte sine kunder til at få presset bidragene ned. Og der er noget at komme efter, fastslår Ole Eriksen, der er kundechef i Agrocura.

Det skyldes, at bidragssatserne steg langt mere for landmænd end for andre efter finanskrisen.

»Vi har eksempler på bidragsforhøjelser helt op til 2 pct. Det er bestemt ikke urealistisk at få forhandlet satserne ned til det halve eller mere,« siger Ole Eriksen.

Bankerne har igen fået interesse for landbrugskunder, og vi oplever, at flere banker af sig selv sætter bidragssatserne ned.

Ole Eriksen, kundechef, Agrocura

Det er typisk i forbindelse med et bankskifte, at der bliver givet rabat. Efter finanskrisen var det stort set umuligt for en landmand at skifte bank, men efter at de fleste siden har fået en langt større egenkapital - eller friværdi - er billedet vendt.

»Bankerne har igen fået interesse for landbrugskunder, og vi oplever, at flere banker af sig selv sætter bidragssatserne ned,« siger Ole Eriksen.

For boligejere er situationen en anden, men med de høje friværdier kan de få lavere bidrag, mener Mikael Mogensen, der er bolig- og realkreditekspert i Mybanker.

Kan man presse belåningsgraden ned fra 80 til 60 pct., vil man typisk kunne spare 0,5 procentpoint i bidrag. Hvis man har et afdragsfrit lån, vil man i Realkredit Danmark automatisk få en rabat på 0,2 procentpoint.

For at få en lavere belåningsgrænse er det dog nødvendigt at foretage en låneomlægning eller optage et tillægslån. I Nordea Kredit er det et krav, at man låner mindst 100.000 kr. yderligere for at få en genberegning. Genberegningen sker også, når afdragsfriheden på et lån forlænges.

Bidragsbesparelsen kan blive så stor, at det kan betale sig at foretage en omlægning.

Der er stort set ingen risiko ved at yde et lån til en dyr lejlighed i København eller Aarhus. Så hvis målestokken er risiko, burde bidragssatsen falde der.

Mikael Mogensen, bolig- og realkreditekspert, Mybanker

I modsætning til landmænd og andre erhvervsdrivende kan private boligejere ikke forhandle selve satsen ned. Det ville være et brud på principperne i realkreditsystemet, og det kunne ramme landområderne hårdt, vurderer Mikael Mogensen.

»Der er stort set ingen risiko ved at yde et lån til en dyr lejlighed i København eller Aarhus. Så hvis målestokken er risiko, burde bidragssatsen falde der,« siger Mikael Mogensen.

Til gengæld burde bidragene i Udkantsdanmark stige. Her er risikoen for tab og tvangsauktioner større.

»Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der vil være politisk velvilje til,« siger Mikael Mogensen.

Ikke kun boligejerne skal være opmærksomme på lånegrænserne. Også ejere af andelsboliger kan spare mange penge. De kan til gengæld forhandle selve bidragssatsen ned.

»Vi har set bidragssatser helt nede på 0,45 pct. på andelsboligforeninger i København ved en belåning på 60-70 pct. Det skal andelsboligforeningerne være opmærksomme på,« siger Mikael Mogensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.