Privatøkonomi

Højesteret underkender Skattestyrelsen: Boliger kan handles med kæmperabat i familien

Skattemyndighederne har selv ansvaret for, at boliger kan overdrages til familiemedlemmer med stor rabat, fastslår Højesteret.

Artiklens øverste billede
Højesteret har fejet en afgørelse om familieoverdragelse af bordet. Kendelsen vil få store konsekvenser ved bl.a. forældrekøb. Arkivfoto: Jens Dresling

Højesteret har sikret ro om familiehandler med boliger og givet Skattestyrelsen en sviende lussing.

I en ny kendelse slår Danmarks øverste domstol fast, at Skattestyrelsen skal respektere de offentlige vurderinger, selv om de er alt for lave.

Kendelsen er en blåstempling af den såkaldte plus/minus 15 pct.-regel og et stort nederlag for skattemyndighederne, mener flere revisorer.

Reglen sikrer, at man kan overdrage en ejendom til familien til en pris, der ligger 15 pct. over eller under den offentlige vurdering.

Det er svært forestille sig, at kendelsen ikke vil få betydning for de ganske mange sager, der i øjeblikket verserer ved domstolene.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent, BDO

Specielt i de store byer betyder det, at arvinger eller børn kan overtage en ejendom til en pris, der ligger langt under den reelle handelsværdi.

Kendelsen er et stort nederlag for Skattestyrelsen, som ifølge chefkonsulent i revisionsselskabet BDO Henning Boye Hansen i flere og flere tilfælde har nægtet at anerkende brugen af 15 pct.-reglen.

»Det er svært forestille sig, at kendelsen ikke vil få betydning for de ganske mange sager, der i øjeblikket verserer ved domstolene om værdiansættelse af ejendomme i handler indenfor familien eller ved arveudlæg,« siger Henning Boye Hansen.

Kendelsen fra Højesteret tager udgangspunkt i dødsboet efter en kvinde, der sammen med sin søster havde ejet en udlejningsejendom i København.

Ejendommen var ved den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2010 vurderet til 22,7 mio. kr. I opgørelsen af boet blev værdien sat til 85 pct. af denne vurdering. Det svarer til 19,3 mio. kr.

Denne opgørelse ville Skattestyrelsen ikke acceptere, fordi der i samme område var solgt fire ejendomme af samme type med gennemsnitlige salgspriser på 165 pct. af den offentlige vurdering.

Styrelsen anmodede derfor Skifteretten om at få fastsat ejendommens faktiske værdi. Det sagde Skifteretten ja til og fik efterfølgende medhold i Østre Landsret.

Den afgørelse er nu underkendt af Højesteret.

15 pct.-reglen bygger på et værdiansættelsescirkulære fra 1982. Dette cirkulære bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav, fastslår Højesteret. Det er ikke de enkelte boligejeres ansvar.

Vurderingerne har stået stille i 10 år og ændres først, når en ny boligskattereform træder i kraft.

Kendelsen er en sejr for retssikkerheden på bekostning af millimeter-retfærdigheden, mener Henning Boye Hansen.

»Skåret ind til benet handler sagen om, hvad der er vigtigst. At man kan støtte ret på det, der står i reglerne, eller om at betale den mest korrekte skat. Højesteret valgte det første, hvilket i mine øjne kalder på den dybeste respekt« siger han.

Christian Bækmark, der er indehaver af Privatrevision med speciale i forældrekøb og familieoverdragelser, er lettet over dommen.

»Afgørelsen er særdeles kærkommen. Den er lige vand på møllen for folk, som ønsker at familieoverdrage indenfor 15 pct. af de nuværende og ofte meget lave vurderinger,« siger Christian Bækmark.

Kendelsen tages til efterretning af Skattestyrelsen.

»Vi tager dommen i Højesteret til efterretning. Nu vil Skattestyrelsen nærlæse dommen og dens præmisser for at vurdere betydningen af dommen og konsekvenserne for praksis for området,« skriver underdirektør i Skattestyrelsen Jesper Wang-Holm i en kommentar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.