Inflationsfrygt rammer renterne: 2 pct.-lånet banker igen på døren

Bank, bank!  

Hvem der? 

Det er mig - 2 pct.-lånet. 

»Åh nej, ikke dig igen.«

Den er god nok. Boligrenterne fortsætter med at krybe opad, senest med et gevaldigt skub af amerikanske inflationstal, der slår 30 år gammel rekord.

I første omgang kan der blive tale om et 2 pct.-lån med 30 års afdragsfrihed. Det er det mest kursfølsomme og dermed også det mest sårbare over for nyheder om bl.a. inflation.

Investorerne vil jo have en pæn ekstra præmie, når lånet er afdragsfrit i 30 år, og rentegevinsten delvis bliver ædt af inflationen.

Kursen på lånet plumpede i denne uge ned under 96 og er dermed tæt på den magiske grænse for, hvornår man skal optage et boliglån.

Som udgangspunkt frarådes det at optage et boliglån med en kurs på 95 eller derunder. Kurstabet er simpelthen for stort, og det kan blive dyrt, hvis renten falder igen, og man skal sælge.

Det er også blevet dyrere at få et lån med 10 års afdragsfrihed. I dette tilfælde er 1 pct.-lånet dømt ude med 1,5 pct.-lånet som eneste alternativ.

Den månedlige ydelse på et 1,5 pct.-lån på 1 mio. kr. er ca. 1.450 kr. efter skat. Det er 250 kr. mere end et 1 pct.-lån. 

Afdragsfrihed øger risikoen både hos boligejere og investorer. Og lysten til afdragsfrihed har relativt set aldrig været større. Det er specielt lån med fast rente. 

Realkreditudlånet er steget med 73,4 mia. kr. det seneste år. Heraf er de 60 mia. kr. fastforrentede lån uden afdrag, viser Nationalbankens seneste MFI-statistik.

En kombination af regulering, produktudvikling og coronakrisen er de væsentligste forklaringer, mener chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Nordea Kredit relancerede sit fastforrentede lån med op til 30 afdragsfrie år i september 2020, og de øvrige realkreditinstitutter fulgte trop nogenlunde samtidigt.

Lånene med det, der reelt er evig afdragsfrihed, har opnået en stor popularitet særligt blandt de modne boligejere.

»Samtidig har coronakrisen skabt større usikkerhed om fremtiden og ikke mindst om renteudviklingen. Det trækker også nogle boligejere i retning af en fast rente og en lav ydelse i form af en afdragsfri periode,« mener Lise Nytoft Bergmann.

I 2018 blev der indført nye regler for God Skik. Reglerne rammer primært højt belånte boligejere. Hvis de vil have et afdragsfrit lån, kan de kun få et med fast rente. Kun boligejere med en solid økonomi har frit valg.