Privatøkonomi

Luften er gået ud af mini-boblerne på finansmarkedet: »Det kan godt være, at toppen er nået«

Højtflyvende aktier inden for tech og grøn energi har fået store tæsk de seneste måneder. Kryptovalutaer er også ramt.

Artiklens øverste billede
Foto: Courtney Crow/AP

Der er nu tydelige tegn på, at gassen er gået af ballonen i de mest højtflyvende dele af aktiemarkedet.

Siden februar er kurserne på en række selskaber inden for teknologi og grøn energi raslet ned. Flere aktier inden for netop de sektorer steg så voldsomt under coronakrisen, at de blev betegnet som bobler af nogen analytikere.

Spørgsmålet er, om de er ved at springe?

»Det kan godt være, at toppen er nået i denne omgang for nogen af de meget spekulative aktier,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

Det er især nye techselskaber, som er ramt af nedturen. Ifølge J.P. Morgan har underskudsgivende techselskaber klaret sig 42 pct. dårligere end resten af markedet i USA de seneste tre måneder. En udvikling, som banken kalder »chokerende«.

Den populære ETF-fond, Ark Innovation, som investerer i kursraketter inden for tech og bæredygtighed, og dermed er et pejlemærke for den gruppe af aktier, er også nede for hele året med omkring 20 pct.

Blandt de selskaber, som er steget markant, men nu har tabt pusten, finder man det danskstiftede softwareselskab Unity, som er noteret på børsen i New York. Selskabets kurs er næsten halveret, siden den toppede i slutningen af 2020.

Faldet er også gået ud over virksomheder inden for grøn energi såsom vindkraft, batterier og elbiler. Selv store og profitable selskaber som vindselskaberne Ørsted og Vestas er blevet ramt af kursdyk.

Nedturen er ifølge Nordea og Jyske Bank et udtryk for, at både professionelle og private investorer skruer lidt ned for risikoen efter et år, hvor aktiemarkedet har sat den ene rekord efter den anden.

»Det er ikke så underligt, at mange begynder at tage profit i de her segmenter, når man tænker på, hvor meget aktierne er steget det seneste års tid,« siger Andreas Østerheden fra Nordea.

Frygten for, at økonomien overopheder, når verden genåbner, er samtidig begyndt at sætte sig i investorerne. Ifølge Sydbank var den amerikanske kerneinflation i april den højeste siden 1995. Banken vurderer, at priserne på alt fra forbrugsvarer til restaurantbesøg vil fortsætte med at stige i takt med, at restriktionerne bliver fjernet.

Hvis inflationen løber løbsk, så kan centralbankerne blive nødt til at sætte en stoppe for seddelpressen. Det vil især ramme selskaber inden for teknologi og bæredygtighed, fordi deres indtjening ofte ligger langt ude i fremtiden.

Ifølge Jyske Bank er mange selskaber inden for de segmenter kendetegnet ved, at de ikke tjener penge nu og her. Til gengæld kan de komme til at tjene styrtende senere hen, hvis de rammer plet.

Derfor er mange investorer villige til at betale dyrt for deres aktier. Den gode fortælling, som er knyttet til mange af virksomhederne, appellerer samtidig til de private investorer, som er væltet ind på markedet under coronakrisen, vurderer Nordea.

Men når renterne stiger, så skubber det til regnestykket for, hvad den fremtidige indtjening er værd. Og det er gift for bobleaktierne.

»Mange af de her spekulative selskaber, som sælger fremtidsvisioner, er meget følsomme over for renten. Den stiger lige nu på grund af inflationen, hvilket går ud over aktiekurserne i de her segmenter,« siger chefstrateg Ib Fredslund Madsen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er ikke kun de populære aktier, som har tabt flyvehøjde.

På det seneste har populære kryptovalutaer som bitcoin og dogecoin også oplevet turbulens. Det skyldes bl.a., at elbilproducenten Tesla nu ikke længere vil modtage bitcoin som betaling, fordi den digitale valuta sluger så meget strøm, at det går udover miljøet.

Kapitalforvalteren Formuepleje påpeger også, at der er mislyde i markedet for tomme selskaber, som bliver børsnoteret for at rejse penge til et opkøb.

De såkaldte special purpose acquisition companies (SPAC) er eksploderet i popularitet, men mange af selskaber oplever et dyk, når de har brugt de rejste penge på at købe et privat selskab.

»Vi ser i øjeblikket ret kraftige kursfald inden for det område,« siger aktiechef Otto Friedrichsen.

Nordea, Jyske Bank og Formuepleje mener alle, at det er for tidligt at vurdere, om de spekulative aktier kan få et comeback, eller om de har nået et mere naturligt leje ovenpå sidste års kursridt.

»Det er svært på kort sigt at spå om de her aktier, når fundamentalerne for manges vedkommende er sat ud af kraft, og der er rigeligt med likviditet,« siger Formueplejes aktiechef, Otto Friedrichsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.