Her er det bedste råd midt i aktieuroen: Hold fingrene fra din netbank

Hvis man er bekymret for den aktieuro, der er blusset op igen, er der kun ét godt råd: Hold fingrene fra din netbank og hold ferie i fred.

Sådan lyder det fra PFA’s chefstrateg, Tine Choi Danielsen.

»Når finansmarkederne svinger, kan det være svært at bevare roen og huske sin tidshorisont. Det kan føre til irrationelle og ikke optimale beslutninger,« konstaterer Tine Choi Danielsen.

Andelen af observerede tab og dermed opfattelsen af risiko er afhængig af, hvor tit man tjekker, og for langt de fleste investorer er det nok at se til porteføljen et par gange om året, lyder rådet.

Fastholder man en investeringsstrategi på langt sigt, er man faktisk en sikker vinder.

Der har været ført statistik over det førende amerikanske aktieindeks, S&P 500, siden 1871. Og de 140 års erfaring taler et tydeligt sprog: Der har været et gennemsnitligt årligt afkast på 8,9 pct. Så trods utallige alvorlige økonomiske kriser har aktiemarkedet altid rejst sig - og det var altid.

Uforudsigeligheden

2021 har indtil videre været et begivenhedsrigt år præget af store udsving og uforudsigelighed. Den kombination har til tider gjort det særdeles svært for investorer at bevare roen og følge den strategi, de ellers har lagt.

At bevare roen er nøgleordet. Som langsigtet investor med en bredt eksponeret portefølje bør man ikke ligge søvnløs over hverken nye corona-nedlukninger, politisk usikkerhed eller røde aktiemarkeder. Investering er en langsigtet disciplin, og kortsigtede udsving betyder meget lidt på længere sigt. Det skal man minde sig selv om, når der er modvind på markederne.

Tiden

Det er lettere sagt end gjort at stå fast, når kursbølgerne går højt, for alle kender følelsen af at tabe penge. Det gør ondt.

»Faktisk viser forskning i adfærd og psykologi, at smerten ved at tabe et givent beløb er omtrent dobbelt så stor som glæden ved at vinde et tilsvarende,« konstaterer Tine Choi Danielsen.

Mennesker er fra naturens side forprogrammeret til at forsøge at undgå tab. Det er bl.a. derfor, at private investorer har en tendens til at fokusere alt for meget på kort sigt og handle irrationelt i håb om at minimere de løbende udsving i porteføljen i stedet for at fokusere på det langsigtede mål.

Det er det, man kalder at slå markedet, og det er en umulig opgave.

De seneste 50 år har der både været op og nedture på aktiemarkedet. Der har været syv kriser i perioden. Alle medførte faldende aktiekurser - i en periode. En af de værste, fordi befolkningen generelt var fattigere end nu, var det store børskrak i slutningen af 20erne.

Det tog 25 år for markedet at overvinde det slag. Men det blev overvundet, og siden har aktieinvesteringer været en gylden forretning. Her er nogle tal fra statistikkerne.

• Det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 har siden 1871 givet et gennemsnitligt årligt afkast på 8,9 pct. I de seneste 100 år har afkastet være 9,9 pct.
• I august 1970 lå S&P 500 i kurs 81,52. 50 år senere ligger den i 3.392,16. Det er en stigning på i alt 4.161 pct.
• Hvis man kigger på C20, som består af de 20 mest omsatte aktier i Danmark, har disse aktier givet et årligt afkast på 7,35 pct. i gennemsnit de seneste 20 år. C20 er i dag afløst af C25-indekset.

Udfordringen

På kort sigt kan kursfald på aktiemarkederne ikke undgås. Hvornår sådanne perioder rammer, eller hvor længe de varer, er dog så godt som umuligt at forudse.

Derfor er det også en dårlig idé at forsøge at hoppe ind og ud af markedet, når der opstår uro. Før finanskrisen proppede mange så stort et afdragsfrit lån som muligt ind i boligen.

Pengene blev ofte kanaliseret over i pension og investeret på de frådende finansmarkeder. For mange på vej på pension var det et alvorligt slag, da både boligpriser og aktiekurser faldt markant. De pågældende blev dog i høj grad reddet af, at udbetalingsperioden på pensioner blev forlænget.

Eksempelvis blev udbetalingstidspunktet for kapitalpensioner - nu aldersopsparinger- forlænget til senest 20 år efter den officielle pensionsalder.

Også for den type investorer, der kan se pensionsalderen forude, giver det mening at tænke langsigtet.

Historien viser nemlig, at aktier stort set altid har givet positivt afkast over perioder på 10-15 år.

»Så længe porteføljen er spredt, kan det derfor langt bedre betale sig at se bort fra de løbende udsving, lade investeringen leve sit eget, lange liv og kun se til den et par gange om året,« mener Tine Choi Danielsen.

Private investorer slipper oftest uheldigt fra pludseligt at sadle om, fordi de timer køb og salg forkert og dermed går glip af afkast. De forringer løbende porteføljen, og udhuler den bl.a. ved handelsomkostninger og kursskæring.

Strategien

Det bedste råd er derfor at ignorere kurslister, negative nyheder og røde aktiemarkeder, holde sig fra netbanken og lade tiden arbejde for sig.

»Hvor ofte du tjekker til porteføljen påvirker nemlig opfattelsen af risiko og usikkerhed betydeligt og dermed også din evne til at stå fast og følge din strategi,« lyder den klare besked fra PFA’s chefstrateg.

Hvis en investor for blot 15 år siden havde investeret bredt i globale aktier, ville værdien af dem i dag være steget med 170 pct., endda uden at medregne løbende udbytter.

Trods det høje afkast, ville en utålmodig investor, som havde været inde og tjekke status på sin portefølje hver dag, have observeret tab over 45 pct af alle dagene i de 15 år.

»Med tanke på smerten ved tab er det altså ikke så mærkeligt, at det sommetider kan være svært at holde hovedet koldt og stå fast,« siger Tine Choi Danielsen.