Privatøkonomi

De gyldne tider er forbi: Svært at få overskud af forældrekøbet

Risikoen ved forældrekøb er blevet større på grund af vilde prisstigninger og forringede fradragsvilkår.

Et forældrekøb skal tænkes godt igennem. Priserne er tårnhøje, og nye købere vil få svært ved at få overskud på købet. Colourbox Foto: Colourbox

Det er blevet langt sværere at få overskud ved et forældrekøb, viser beregninger fra Nordea Kredit.

Prisstigninger op til 21 pct. på blot et år, højere rente og forringede fradragsmuligheder er forklaringen. I flere år har mange forældre haft overskud, selv hvis de valgte lån med fast rente. Men det bliver svært for nye købere.

Flere forældre vil formentlig føle et vist pres, da det er meget svært at finde lejeboliger, der er til at betale i de store byer.

»Boligmarkedet er endnu mere rødglødende, og det er bestemt ikke blevet nemmere for junior at finde en egnet lejebolig,« siger chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

I dag koster en gennemsnitlig ejerlejlighed på 50 kvm 2,5 mio. kr. i København. Den kan lejes ud til junior for ca. 5.400 kr. om måneden uden at komme i konflikt med skattemyndighederne.

Hvis det voksne barn er studerende og ikke tjener alt for mange penge ved siden af sine studier, kan der søges boligsikring, og det kan bringe huslejen ned på 4.590 kr. om måneden.

Udgiften for forældrene afhænger af, hvordan lejligheden finansieres og personlige skatteforhold. Nordea Kredit har i beregningerne taget udgangspunkt i et forældrekøb, der finansieres med 80 pct. realkreditlån i lejligheden og med 20 pct. realkreditlån i forældrenes helårsbolig.

Den måde at finansiere et forældrekøb på er meget brugt.

Lejeindtægten er skattepligtig. Forældrene kan trække udgifter til ejerlejligheden fra i form af ejendomsskat, udgifter til ejerforeningen som forsikringer, renovation og fælles vedligeholdelse samt udgifter til indvendig vedligeholdelse.

Betaler forældrene topskat, kan udgifterne fradrages med op til 56,5 pct.

Forældrene betaler også renter og bidrag på realkreditlånet. Men i 2020 blev det vedtaget, at renteudgifter i forældrekøb ikke kan trækkes fra i topskatten.

I stedet må forældrene nøjes med den almindelige fradragsværdi på ca. 33,6 pct. Når hele regnestykket gøre op, ender det med, at forældrene har flere udgifter end indtægter på lejligheden.

Huslejen på de 5.400 kr. er således ikke nok til at betale alle regninger, og forældrene ender med et månedligt underskud på 2.850 kr., hvis lejligheden finansieres med et fastforrentet lån og 770 kr., hvis lejligheden finansieres med et F5-lån.

Boligpriserne er steget rigtig meget det seneste år, men der er ingen garanti, for at det fortsætter.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker, Nordea Kredit

»Vi anbefaler, at man primært køber ejerbolig for at hjælpe junior og ikke med gevinst for øje. Boligpriserne er steget rigtig meget det seneste år, men der er ingen garanti, for at det fortsætter,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Historisk har det været fordelagtigt at eje en bolig i de store byer, men der har også været perioder med kraftige prisfald.

»Hvis man ønsker at reducere risikoen for at skulle sælges på et dårligt tidspunkt, bør man derfor overveje, hvor lang en tidshorisont junior har i boligen,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Hun understreger, at beregningerne er vejledende. I Nordea Kredit og andre realkreditinstitutter anbefaler man altid familier, der vil foretage et forældrekøb, at søge professionel vejledning hos en revisor.

BRANCHENYT
Læs også