Privatøkonomi

Nationalbanken venter endnu større prisstigninger: Så meget vil friværdierne stige

Nationalbanken har i en ny prognose skruet kraftigt op for udviklingen på boligmarkedet.

Artiklens øverste billede
Huspriserne kommer til at stige med 14,2 pct. i år, lyder det fra Nationalbanken. Foto: Jens Dresling

Huspriserne kommer til at stige endnu mere end tidligere forventet. Det er konklusionen i den seneste prognose for udviklingen på boligmarkedet fra Nationalbanken.

Huspriserne kommer i år til at stige med 14,2 pct., mens prisstigningerne til næste år vil lyde på 6,2 pct., inden de i 2023 falder til ro med en stigning på 0,8 pct.

Til sammenligningen ventede Nationalbanken i marts, at huspriserne i år ville stige med 9,7 pct., med 3 pct. i 2022 og 2,3 pct. i 2023.

Prognosen for boligmarkedet er en del af Nationalbankens samlede prognose for udviklingen i den danske økonomi, men særligt boligmarkedet har i den seneste tid tiltrukket sig mere opmærksomhed pga. udviklingen under coronakrisen.

»Boligmarkedet har siden sommeren 2020 været kendetegnet ved mange bolighandler og kraftigt stigende priser,« skriver Nationalbanken.

Nationalbanken peger i prognosen på, at huspriserne på landsplan er steget med 15 pct. fra andet kvartal i 2020 til andet kvartal i år. For ejerlejligheder lyder prisstigningen på 14 pct.

»Stigningerne i boligpriserne har været understøttet af øgede indkomster under pandemien, der bl.a. er holdt oppe af hjælpepakker. Samtidig har renterne været lave og faldende, omend de er steget moderat igen siden nytår. Boligpriserne er dog steget mere, end indkomst- og renteudviklingen tilsiger,« lyder det fra Nationalbanken, der i dag er kommet med endnu en opfordring til politikerne om at lave et indgreb på boligmarkedet.

I Nordea Kredit har man regnet på, hvad det vil betyde for huspriserne, hvis Nationalbankens prognose rammer plet. Et gennemsnitligt hus, der i 2020 kostede 2.041.000 kr., vil ved udgangen af i år have et prisskilt på 2.331.000 kr., mens det i 2022 vil stige til 2.475.000 kr., og i 2023 vil prisskiltet lyde på 2.495.000 kr. Det svarer til en stigning i friværdien på 454.000 over perioden, som prognosen dækker.

»Boligejerne kan være godt tilfredse med Nationalbankens prognose. Også selv om Nationalbanken forventer, at priserne vil falde til ro i de kommende år. Friværdierne har allerede fået et ordentligt tryk op i 2021, og der er udsigt til yderligere stigning i både 2022 og 2023,« skriver Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

I Nordea Kredit venter man ligesom Nationalbanken, at temperaturen på boligmarkedet vil falde i den kommende tid.

»Jo mere boligpriserne stiger, jo større sandsynlighed er der for et efterfølgende prisfald. Derfor er det glædeligt, at Nationalbanken forventer, at de vilde prisstigningers tid nu begynder at lakke mod enden, og at vi i stedet kan se frem til nogle år, med en mere afdæmpet udvikling på boligmarkedet,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.