Privatøkonomi

Arvinger kan få Sorteper ved pensionsopsparinger for 1.750 mia. kr.

En livrente eller resterne af den vil ikke automatisk indgå i en arv i modsætning til en ratepension.

Foto: Ralf Hirschberger/picture-alliance/dpa/AP Images

Det er ikke uden risiko at oprette en livrente. Arvingerne kan nemlig blive de store tabere, hvis ikke man garderer sig i tide.

En af forklaringerne er, at livrenten er den eneste pension, hvor der er ubegrænsede fradragsmuligheder. Fradragsgrænsen for de populære ratepensioner er blot 58.500 kr.

En livrente eller resterne af den vil ikke automatisk indgå i en arv i modsætning til en ratepension. Som udgangspunkt vil pengene i stedet tilfalde de resterende medlemmer af pensionsordningen.

For at undgå det er man nødt til at tegne en garanti, og den er dyr, for den betales via et fradrag i udbetalingerne, når man går på pension.

Hvis man har udsigt til en årlig livrente på 59.558 kr., vil man få udbetalt blot 52.832 kr., når man vælger en 20 års garanteret udbetaling hos PFA. Samme princip bruges af de øvrige pensionsselskaber.

Endnu dyrere bliver det, hvis man også vil sikre sin ægtefælle. Så bliver der kun 49.035 kr. til overs. Det er et fald i udbetalingerne på ca. 20 pct.

Skismaet med garantien opstår efter pensionstidspunktet, og livrenten skal udbetales. Derfor skal der tages stilling til, om man vil betale for garantien.

Inden pensionstidspunktet behøver man typisk ikke foretage sig noget. Hos PFA har man en såkaldt ”depotsikring”, der sikrer, at familien arver hele indbetalingen ved dødsfald.

Garantien fylder efterhånden meget i pensionsselskabernes rådgivning. Standardanbefalingerne i dag er netop at vælge en livrente, men det er ikke altid populært, fortæller PFA's forbrugerøkonom Carsten Holdum.

»Livrenten er produktet, alle har brug for, men som ingen kan lide,« siger Carsten Holdum.

Det vurderes, at livrenterne udgør halvdelen af de samlede danske pensionsopsparinger. Det svarer til 1.750 mia. kr.

Dybest set er livrenten en løbende omfordeling til de levende fra dem, som dør. Det er en 100 pct. omfordeling, som pensionsselskaberne ikke tjener på. Hvis man levere kortere end gennemsnittet, får man derfor mindre ud af en livrente. Vinderne er dem, der lever længere end gennemsnittet.

»I pensionssektoren vil vi argumentere for, at det er en god løsning. De, som er faldet bort, har heller ikke brug for pengene, modsat de, der lever videre,« siger Carsten Holdum.

Livrenten er produktet, alle har brug for, men som ingen kan lide.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom, PFA

Men præcis den dynamik er kunderne ikke begejstrede for, og det har pensionsselskaberne taget konsekvensen af.

»Der er simpelthen et behov for, at ens opsparing går til en selv eller familien,« fastslår forbrugerøkonomen.

Hos PFA anbefaler man modellen med 20 års garanteret udbetaling. Men for nogen vil det give mening at betale endnu mere for at dække ægtefællen helt ind, mener seniorøkonom i Danica, Britt Ambjørn Christiansen.

»Ved en ægtefællegaranti sikrer du, at din ægtefælle efter din død kan fortsætte med at få de samme ydelser som før, så længe ægtefællen lever,« siger Britt Ambjørn Christiansen.

Læs også