Privatøkonomi

»Priserne flyver af sted«: Endnu en statistik viser store boligprisstigninger

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på både huse og ejerlejligheder er steget markant det seneste år.

Boligpriserne er steget markant i Aarhus og København det seneste år. Foto: Casper Dalhoff

Der er blevet føjet endnu et kapitel til det efterhånden omfattende værk om rekorderne på boligmarkedet.

Priserne på huse steg med 1 pct. i april, mens priserne på ejerlejligheder steg med 0,2 pct. Dermed lyder prisstigningerne på et år målt fra april på 15,5 pct. for huse og 14,8 pct. for ejerlejligheder, viser de seneste tal fra Danmarks Statistiks prisindeks for ejendomssalg.

»Priserne flyver af sted, og lader sig ikke stoppe på trods af de økonomiske udfordringer, som pandemien har skabt. For boligejerne er det gyldne tider, hvor de måned efter måned kan konstatere, at bolig er blevet mere værd,« skriver Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

Tallene fra Danmarks Statistik bliver ikke offentliggjort lige så hurtigt som andre statistikker for boligmarkedet, men det er fortsat den officielle statistik på området.

Og med tallene for april har man registreret den næsthøjeste årlige prisstigning i statistikkens levetid. Siden statistikkens begyndelse i 2006 er den årlige prisstigning i april kun blevet overgået af marts i år. Her lå den årlige prisstigning på huse på 17 pct.

Omregnet til kroner og øre betyder det, at et gennemsnitligt hus på 140 m2, som for et år siden kostede ca. 1.930.000 kr., i dag har et prisskilt på ca. 2.230.000 kr. Det svarer til en stigning på ca. 300.000 kr., viser beregninger fra Nordea Kredit.

Det samme regnestykke for ejerlejligheder viser, at priserne er kravlet i vejret med mere end 330.000 kr. For mens en gennemsnitlig lejlighed i april 2020 kostede 2.241.000 kr., koster den i dag 2.572.000 kr.

De markante prisstigninger har fået snakken om en overophedning eller boble på boligmarkedet til at blusse op.

Udviklingen har bl.a. fået Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd til at anbefale indgreb for at bremse udviklingen. På den anden side har de økonomiske vismænd talt for at se tiden an, og på Christiansborg er der ikke stemning for et indgreb.

I Nordea Kredit mener man, at boligmarkedet overordnet er i fin balance. Men der er et "men".

»Vi er lidt bekymrede for boligmarkedet i de største byer, og vi anser det for sandsynligt, at priserne falder, hvis renten stiger mærkbart. Det mest sårbare sted er ejerlejlighedsmarkedet, der også udfordres af den kommende boligskattereform. Potentielle storbykøbere bør derfor have en lang tidshorisont, hvis de ønsker at gå ind på markedet,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.

Boligøkonomen i Nordea Kredit peger på, at prisstigningerne ikke kan fortsætte. Hun forventer derfor lavere prisstigningstakster i de kommende år.

Det samme gør man i Nykredit, hvor man samtidig peger på, at der er tegn på, at boligmarkedet er gået ned i gear. Et af dem kommer fra Danmarks Statistik, hvor man har registreret et fald i salget af huse i april efter rekordmåneden marts, som bød på flere end 7.000 hushandler.

»Det er en kærkommen udvikling, som gerne må fortsætte de kommende måneder, da hus- og ejerlejlighedspriserne har høj fart nogle steder i landet. Det gælder særligt i og omkring København og Aarhus. Når boligpriser i en længere periode stiger mere end indkomsterne, øges risikoen for bratte opbremsninger og prisfald,« skriver Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit, i en kommentar.

Læs også