Privatøkonomi

Disse boligejere rammes hårdest af lavere rentefradrag

Kombinationen af ringere fradragsmuligheder og stigende renter kan blive kostbart.

Tidspunktet for at justere på rentefradraget er optimalt, mener økonom. Men det vil få store konsekvenser på længere sigt, specielt hvis renten stiger. Arkivfoto: Michael Hansen

Faldende priser og økonomiske øretæver til boligejere med store lån vil blive den uundgåelige konsekvens, hvis rentefradraget fjernes helt eller delvist.

Øretæverne bliver endnu mere sviende, hvis renten stiger, mener man i Nordea Kredit.

Hvor stor regningen bliver, afhænger af lånets størrelse samt rente- og bidragssatsen. Jo større lån og jo højere samlet rente- og bidragssats, desto større bliver regningen, hvis rentefradraget fjernes eller reduceres.

Hvis politikerne ønsker at fjerne rentefradraget, er timingen optimal.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, Nordea Kredit

»Hvis politikerne ønsker at fjerne rentefradraget, er timingen optimal. De fleste boligejere vil stadig være i stand til at betale regningen. Man skal dog huske på, at der også kommer en regning i form af lavere boligpriser, og at stigende renter vil ramme hårdt,« mener Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

For en boligejer med et 1 pct.-lån på 1 mio. kr. vil renteudgiften stiger med 4.700 kr. om året, hvis rentefradraget fjernes. Er der tale om et realkreditlån på 5 mio. kr., løber regningen op i 23.300 kr.

At regningen ikke er større, skyldes at renten er lav og har været det længe. Rekordmange boligejere har haft mulighed for at optage eller omlægge til et lån med lav rente og dermed et lille rentefradrag.

Når det bliver dyrere at betale den månedlige ydelse, vil boligpriserne uundgåeligt blive presset ned.

»Hvis køberne ikke selv forhandler prisen ned, hjælper banken udviklingen på vej. For når de går i banken for at få lånebevis, vil der stå et lavere beløb på dokumentet, da der skal sættes flere penge af til ydelsen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Højere renter er den helt store og uforudsigelige joker.

En boligejer med et gennemsnitligt hus til 2,5 mio. kr. kommer til at betale 9.300 kr., hvis fradraget fjernes. I det regnestykke er kun medregnet renteudgifter til realkreditlån, da det forudsættes, at 20 pct. af salgsprisen betales kontant.

Kravet i dag er, at man skal stille med en udbetaling på 5 pct. Men skal man have et banklån til finansiering af de resterende 15 pct., bliver regningen langt større.

I dag er den toneangivende 30-årige rente 1 pct. Stiger den til 4 pct., vil renteregningen for realkreditlånet blive 32.600 kr. En sådan rente er ikke så urealistisk, som man måske tror.

»En rente på 4 pct. ligger ikke forrest på krystalkuglen, men vi har tidligere haft væsentligt højere renter, end vi har i dag, og det kan vi selvfølgelig få igen. Inden finanskrisen blev en rente på 4 pct. faktisk betragtet som lav,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

Det er Nationalbanken, der har startet diskussionen om at fjerne rentefradraget på boliglån. Argumentet er, at renterne i øjeblikket er så lave, at en reduktion eller fjernelse af fradraget ikke vil slå så hårdt igennem på boligejernes økonomi.

Indtil videre afviser regeringen at fjerne rentefradraget. Sker det, vil det indbringe statskassen 12,6 mia. kr. i 2022.

Læs også