Konsekvens af negative renter? Danskerne har pumpet milliarder i fonde
Siden sensommeren 2020 har danskerne investeret flittigt i fonde, viser tal fra Nationalbanken.
Danskerne har sendt flere og flere penge i retning af finansmarkederne det seneste år via investeringsfonde. Siden august 2020 har danskerne pumpet ca. 32 mia. kr. i investeringsfonde, viser tal fra Nationalbanken.
Udviklingen fra august 2020 og frem til i dag står i kontrast til udviklingen inden. Fra begyndelsen af 2018 og frem til august 2020 nåede danskernes samlede køb af fonde op på 18 mia. kr.
Nationalbanken peger på, at der kan være flere mulige forklaringer på accelerationen siden august 2020.
»Der er indikationer på, at nogle privatkunder har reageret på udsigterne til negative indlånsrenter ved at købe investeringsbeviser. Andre forhold, såsom forbrugsbegrænsninger under coronanedlukningen, kan også have medvirket til den markante stigning i købet af investeringsbeviser,« skriver Nationalbanken.
Ifølge Nationalbanken havde 16 af landets største banker i august 2020 indført negative renter for private kunder, hvis de havde indlån over en vis grænse.
»Siden årsskiftet har flere af de største banker ydermere sænket disse beløbsgrænser,« noterer Nationalbanken.
Jyske Bank var den første bank herhjemme, der meddelte, at den ville opkræve negative renter hos private kunder. Det skete i august 2019. I første omgang blev man ramt af negative renter, hvis man havde mere end 7,5 mio. kr. stående på en konto.
De negative renter har siden spredt sig i den danske banksektor, og samtidig er grænsen for, hvornår man skal betale negative renter blevet sænket. De fleste steder er grænsen nu på 100.000 kr.