Langt flere boligejere står til at tjene på at låne: Negative boligrenter, så langt øjet rækker
Boligejere og virksomheder med F5-lån har været de helt store vindere de seneste to år.
Hver tredje boliglån har nu negativ rente, men det slutter ikke her. I de kommende år vil endnu flere boligejere og virksomheder få penge retur for at låne.
I forvejen har mange boligejere sikret sig negative renter mange år ud i fremtiden. Det mest populære flekslån er således F5-lånet. Hvis man har et sådant lån, kan man altså være sikker på at få negativ rente i mindst fem år.
Totalkredit afholder i øjeblikket auktion over obligationerne bag rentetilpasningslån, og renten ender på -0,25 pct. for F1-lån og -0,28 pct. for F3-lån.
Nogenlunde samme rente vil kunder i Nordea Kredit få på denne uges auktion.
F5-renten har været negativ siden oktober 2019. Det betyder, at boligejere, der har fået ny rente på deres F5-lån i de seneste knap to år, også betales for at låne investorernes penge.
Øvrige boligejere med F5-lån betaler stadig positiv rente, men den ligger under 1 pct.
Hos Nordea Kredit er 34 pct. af alle lån nu med negativ rente, og den gennemsnitlige rente er -0,18 pct. Det vil sige, at lånerne får 1.800 kr. retur, for hver mio. kr. de låner.
Hele 75 pct. af alle flekslån i Nordea Kredit har negativ rente.
»Lån med negativ rente er efterhånden mainstream blandt boligejere, der betaler variabel rente,« konstaterer chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.
I Realkredit Danmark har 28 pct. af alle lån negativ rente. Det er en stigning på 8 procentpoint på blot et år. Samme stigning ses blandt de private boligejere. 25 pct. af dem har negativ rente på deres lån nu.
Billedet er det nogenlunde det samme hos Totalkredit, der er Danmarks største realkreditinstitut. Her har man dog ikke oplevet samme eksplosive vækst som Realkredit Danmark det seneste år.
Intet tyder på, at renterne vil stige, mener Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.
Den Europæiske Centralbank, ECB, har netop justeret sin målsætning for, hvor meget inflation der må være, før banken hæver de korte renter. I mange år var grænsen en inflation på 2 pct., nu er den blevet mere flydende og dermed højere.
Så forventningen om højere renter er skubbet endnu længere ud i fremtiden.
»Så længe finansmarkederne fastholder den opfattelse, vil renten på lån med kort rentebinding som F1 og F3 holde sig i ro,« fastslår Sune Malthe-Thagaard.
Langt de fleste kommer til at betale ydelse til realkreditinstituttet hver måned. Det skyldes, at den negative rente modregnes i bidraget.
Flere realkreditinstitutter bruger også den model for alle eller enkelte lån, at den negative rente udbetales som et ekstraordinært afdrag. Det betyder, at selv folk med afdragsfrie lån kommer til at afdrage.