Privatøkonomi

Pas på, når du samler pensionerne: Her er de grimme fælder

Højsæson for jobskifter får konsekvenser for mange lønmodtageres pensioner.

Artiklens øverste billede
Forsikringsvilkårene hos pensionsselskabet kan blive væsentligt forringede, hvis man skifter selskab og skal have foretaget en ny helbredsvurdering. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Scanpix

Selv små fodfejl kan betyde, at man ikke kan gå på pension så tidligt, som man havde forestillet sig.

Det er højsæson for at skifte job og dermed pensionsselskab. Men man kan ufrivilligt komme til at hæve sin pensionsalder og blive markant dårligere forsikret.

På den baggrund opfordrer pensionsselskabet, Velliv, alle kunder til at tjekke pensionsforsikringerne grundigt igennem, før man samler sine pensioner.

»Man skal naturligvis ikke blindt samle sine pensioner, for der kan være særlige forhold, der taler for, at du skal bevare din gamle ordning – herunder hvis der er garantier tilknyttet den gamle ordning eller hvis der er sket ændringer i dit helbred,« siger cheføkonom i Velliv, Jens Christian Nielsen.

Det er højsæson for jobskifter i øjeblikket. I juni vurderes der at have været over 100.000. August vil formentlig slå alle rekorder.

Der er tre grimme fælder, som kan få markant indflydelse på ens pensionsliv. Den ene er udbetalingsalderen, den anden er forsikringerne.

Mange danskere har en pensionsordning af ældre dato. Den giver mulighed for at få udbetalt sin private pension tidligere, end det er muligt med en nyoprettet pension.

Sådan er reglerne for tidligste udbetaling af egen pension i hovedtræk:

  • Er pensionsaftalen oprettet før 1. maj 2007, kan opsparingen udbetales fra alder 60 år.
  • Pensionsaftaler oprettet efter 1. maj 2007, men før 1. januar 2018, kan begynde udbetalingen fem år før folkepensionsalderen.
  • Er aftalen oprettet efter 1. januar 2018, kan udbetalingen tidligst ske tre før folkepensionsalderen.

En anden fælde er, hvis der er garantier i ens oprindelige pension. De kan forsvinde, hvis man skifter til en helt ny ordning.

Den tredje fælde er ikke umiddelbart så synlig. Hvis man i forvejen har nogle gode forsikringsbetingelser i forbindelse med sit helbred, kan de komme i fare, når man skifter selskab.

Der kan i visse tilfælde være et krav om helbredsoplysninger for at få en forsikring i det nye selskab. Er det det, kan man blive væsentligt ringere stillet, da langt de fleste vil have haft flere skavanker med alderen, end da de tegnede forsikringen som unge.

Man skal ikke blindt samle sine pensioner.

Jens Christian Nielsen, cheføkonom, Velliv

»Man skal ikke blindt samle sine pensioner,« fastslår Jens Christian Nielsen. Kun hvis man kan undgå at falde i nogen af fælderne, giver øvelsen mening.

Beregninger fra Velliv viser, at hvis man som 35-årig samler to pensioner i ét selskab og derved f.eks. sparer 750 kr. i årlige omkostninger, vil der være ca. 135.000 kr. mere til pension. Forudsætningen er en årlig forrentning på 4 pct., og pensionsudbetaling over 20 år. Er man 45 år, vil der være ca. 85.000 kr. mere til pension, mens der for en 55-årig vil være ca. 50.000 kr. mere til pension.

Nogle pensionsselskaber tager et gebyr for at ophæve en ordning og sende opsparingen til et andet pensionsselskab. Gebyret ligger omkring 1.500-2.000 kr. Skifter man indenfor en treårig periode efter at have fået nyt arbejde, er det næsten gratis at flytte.

Efter tre-års-perioden er der ingen garanti for, at man kan samle din pension, oplyser Jens Christian Nielsen.

»Det er tankevækkende, at det ikke er lykkes bedre for branchen at rådgive kunderne om fordelene ved at samle sin pensionsordning. Her synes jeg, at vi som pensionsbranche har en opgave i at gøre det bedre,« mener Vellivs cheføkonom.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.