Ugens aktie: ISS ser ud til at komme fri af hængedyndet
Det er en tumultarisk tid for ISS, som på én gang har været ramt af coronakrisen og dybe, interne problemer af ledelsesmæssig karakter. Nu er der dog kommet mindelige aftaler med nogle af de storkunder, koncernen har tabt penge på.
I mange af de brancher, der leverer hverdagens relativt uavancerede varer og tjenester, er det en fordel at være stor. Men størrelsen kan også blive en belastning, hvis ledelsen mister overblikket og sansen for de vigtige detaljer.
Dette sidste har ISS måttet sande. Med sin ca. halve mio. ansatte er det en gigantisk koncern. Men en stribe uheldige kontrakter…

