Privatøkonomi

Pensionskunder er ved at indstille sig på at skulle blive længere på arbejdsmarkedet

I både Danica Pension og Velliv oplever man, at flere kunder er ved at indstille sig på at gå senere på pension.

Artiklens øverste billede
Der er tegn til, at danskerne har tilpasset sig en højere folkepensionsalder. Foto: Lærke Posselt

Danskerne er så småt ved at indstille sig på at skulle være længere på arbejdsmarkedet. I hvert fald hvis man ser på tal fra to af landets store pensionsselskaber. Både i Danica Pension og Velliv oplever man nemlig, at kunderne er ved at tilpasse sig en højere pensionsalder.

»Der er ingen tvivl om, at vores kunder har reageret, som politikerne har drømt om,« siger Jens Christian Nielsen, der er cheføkonom i Velliv.

I 2018 lå folkepensionsalderen på 65, men den er med reformer blevet hævet i takt med, at vi lever længere og længere. Dermed er folkepensionsalderen i dag nået op på 66,5 år. Næste år stiger den til 67 år. Tal fra Velliv viser, at kunderne her allerede har tilpasset sig den nye virkelighed.

Mens kunderne i Velliv fik den første pensionsudbetaling i en alder af 65,5 år i 2018, steg tilbagetrækningsalderen i 2019 til 66,6 år. I 2020 steg tilbagetrækningsalderen også en smule, og år ligger den på 66,8 år.

»En del af forklaringen er, at der er godt gang i dansk økonomi og efterspørgslen på arbejdskraft er stor. Samtidig vil de ældre rigtig gerne blive ved med at arbejde. Under coronakrisen kunne man have ventet, at mange ville sige, at nu går de på pension. Men det er ikke det, vi har set,« siger Jens Christian Nielsen.

En politisk aftale i slutningen af 2020 betyder, at folkepensionsalderen fra 2030 bliver hævet til 68 år, og i 2035 bliver folkepensionsalderen igen hævet. Denne gang til 69 år. I Velliv venter man, at tendensen med, at kunderne følger folkepensionsalderen vil fortsætte.

»Og det vil være af lyst og ikke af nød,« siger Jens Christian Nielsen.

Justeringen af den fremtidige pensionsalder har man i Danica Pension kunnet aflæse blandt de kunder, der bliver berørt af den højere folkepensionsalder.

»Vi har kunnet se, at der er tendenser til, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Og når vi spørger kunderne, er der også en tendens til, at flere og flere ønsker at arbejde i længere tid. Særligt blandt dem, der bliver berørt af en højere folkepensionsalder,« siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica Pension.

I Danica Pension forventer man, at flere og flere kunder vil indstille sig på at blive længere på arbejdsmarkedet i takt med, at vi nærmer os 2030 og 2035.

»Vi har lavet undersøgelser via Yougov, der viser, at jo tættere man kommer på sin pension, desto større er reduktionen i andelen af folk, som ønsker at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Når man kommer tættere på, er det måske også her, at man kan se, om man har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, og om man har behov for det,« siger Mads Moberg Reumert.

Han peger på, at en senere pensionsalder vil kunne resultere i en større pensionsopsparing eller muligheden for at spare lidt mindre op og dermed lade pengene gå til forbrug nu og her. Samtidig er det også en god ting for samfundet, påpeger han.

»Det har enorm betydning for hele vores økonomi,« siger Mads Moberg Reumert, som peger på, at det ifølge beregninger fra Finansministeriet har styrket de offentlige finanser med 2,5 pct. af bnp, at folkepensionsalderen er blevet linket til levetiden.

Tallene fra de to pensionsselskaber læner sig op ad friske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De viste i begyndelsen af september, at antallet af folkepensionister de seneste år rent faktisk er faldet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.