Privatøkonomi

Kursfald øger risikoen for tab på nye boliglån

Omkostningerne ved kurssikring skal holdes op mod risikoen for kurstab.

At håbe på, at kurserne bare stiger, når man vælger lån ved et boligkøb, er en farlig taktik. Arkivfoto: Anne Hollande

Spekulation i kurser på boligobligationer kan blive en dyr fornøjelse.

I øjeblikket siver kurserne på det danske obligationsmarked, og torsdag sank 2 pct.-lånet med 30 års afdragsfrihed et solidt stykke ned under kurs 100.

Samme tendens sås, da coronapandemien startede for halvandet år siden. Men pludselig gik det stærkt, og boligejere, der ville konvertere, og boligkøbere fik nogle gevaldige kurstab.

Rentemarkederne er så uforudsigelige, at man på ingen måde kan udelukke, at det sker igen.

»Under coronakrisen har vi set mange og ganske store udsving i kurserne og tit over kort tid. Og det er ærgerligt, hvis man rammer lige midt i uroen, når man lægger lånet om,« siger Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.

Alle realkreditinstitutter anbefaler derfor kunderne at kurssikre, når de skal optage et nyt lån. Der er ofte modstand mod det, da en sådan sikring koster på kursen, og der er et gebyr. Hos Realkredit Danmark er det på 1.000 kr.

Skal kurssikringen kun gælde 14 dage, koster det et fradrag i kursen på 0,08 point. Jo længere kurssikringen varer, desto dyrere bliver det.

Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, har regnet på konsekvenserne af, hvad det det koster at kurssikre helt op til tre måneder.

I så fald vil kursfradraget på et 1,5 pct.-lån med afdrag være 0,63 point. Hvis kurssikringen skulle være gennemført torsdag, ville regnestykket se sådan ud.

Den aktuelle kurs på 1,5 pct.-lånet er 98,43. Hvis man kurssikrede tre måneder frem, ville kursen falde til 97,8.

Det er med vores øjne en beskeden pris at betale for at låse kursen og dermed renten.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark

En tommelfingerregel siger, at man aldrig skal vælge et lån med en kurs under 95, fordi kurstabet vil blive for stort. En kurssikring ville i dette tilfælde betyde, at lånet fik en kurs et pænt stykke over den grænse.

På et lån på 1 mio. kr. vil restgælden blive 6.300 kr. større. Pengene skal ikke betales her og nu, men afvikles på 30 år. Det er 20 kr. om måneden efter skat.

»Det er med vores øjne en beskeden pris at betale for at låse kursen og dermed renten. Det giver større sikkerhed om privatøkonomien - ikke mindst i lyset af de betydelige udsving, vi har set i perioder,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Samme holdning har man i Nordea Kredit.

»Ved en kurssikring kommer boligkøberne til at kende deres månedlige ydelse allerede, når handlen indgås. Det er en tryghed, mange sætter pris på,« siger chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Læs også