Ugens aktie: Overset klimaændring arbejder imod Vestas
Temperaturer og nedbørsmængder har været stigende de seneste årtier. De færreste er dog opmærksomme på, at vindhastighederne er faldet betragteligt, i hvert fald over land. Ingen ved, om trenden er stoppet. Det må dem, som køber Vestas’ møller, tage højde for, når de lægger budgetter for hele investeringens levetid.
2021 har indtil nu været godt, gammeldags træls for ejerne af de godt 4000 vindmøller på dansk jord. Der har nemlig været usædvanligt lidt vind i år.
Der er tale om et specielt år i et specielt land. Men tendensen er verdensomspændende og langsigtet: Det blæser mindre og mindre og mindre over landjorden. Forskerne kalder fænomenet Global Terrestrial Stilling og anslår, at der er tale om en reduktion i vindmængderne på mellem 5 og 15 pct. over de seneste 50 år.
For lægmand er dette i høj grad den glemte klimaforandring. Det er i den henseende mere varme somre og vintre, afsmeltede gletsjere, ekstrem nedbør og voldsomme orkaner, der fanger mediernes interesse.
Det er paradoksalt nok også en diskussion, der er næsten fraværende i bedømmelsen af Vestas – verdens helt dominerende leverandør af landvindmøller. Men det har naturligvis betydning for selskabet, hvis de potentielle kunder bliver usikre på prognoserne for fremtidens vind. Derfor bringer vi emnet på bane her.
Har kigget på det
Finans har spurgt Vestas, hvordan selskabet forholder sig til problemstillingen. Selskabet ønsker dog ikke at komme med en egentlig udtalelse, da man ikke har meget klare standpunkter at stille op med.
Men Vestas oplyser, at man har en stor meteorologisk afdeling, der tilbage i tiden har set på fænomenet. Dengang, for omkring 10 år siden, endte man med at konkludere, at forskningsmiljøet selv var langt fra en entydig forklaring.
Man fandt desuden, at det næppe havde den helt store betydning for vindmøllers output, derved at moderne vindmøller fanger vind i meget høje luftlag.
Forskningsmiljøet er ikke nået meget nærmere præcise forklaringer på de faldende vindhastigheder i de mellemliggende år, og Vestas ser gerne, at der bliver forsket videre i emnet.
Vestas kunne ikke inden for deadline nå at undersøge, om kunder spørger ind til, hvilken betydning faldende vindhastigheder på land måtte have for deres økonomi, når de investerer i vindmøller.
Læ fra villahaverne
Hvor forskerne er temmelig sikre på, at vindmængderne er faldet betydeligt, er der altså mere usikkerhed om, hvorfor det er sket, og dermed hvilken udvikling vi kan forvente i de kommende årtier. Forskerne hælder dog især til to faktorer, som ikke udelukker hinanden, men som kan tillægges forskellig vægt.
Den ene er faktor er, at den globale opvarmning rammer ujævnt på kloden – temperaturerne er steget mere i arktiske egne end andre steder. Dermed er temperaturforskellene blevet mindre, og netop disse forskelle er en af motorerne bag vind.
Den anden faktor er bogstaveligt talt mere jordnær. Verdens befolkning vokser stadig, og det samme gør byerne med alle deres ejendomme, som skaber læ.
Den faktor er meget udpræget i Danmark. Her er der over de seneste 50 år opført over 400.000 nye parcelhuse, og de har alle haver, hvor træer og buske vokser sig store. Dertil kommer alle mulige andre ejendomme, skovbeplantning og så videre. Det er også i det lys, at de 4.000 vindmøller trods alt ikke betyder så meget i denne sammenhæng. Selvfølgelig er de med til at give læ, men det er næppe signifikant i helheden.
I denne helhed er den gennemsnitlige vindhastighed faldet fra 5,8 m/s over perioden 1961-1990 til 4,7 m/s i 2009-2020. Det viser en beregning, DMI har foretaget for Finans. Instituttet understreger dog, at man ikke herudfra kan sige noget om, hvor meget vindmængden reelt er faldet over tid. Det hænger sammen med, at grundlaget og beregningsmetoden for vinddata er uens mellem de to perioder, da de nye tal bl.a. indeholder flere data fra målinger inde i landet. Det blæser mindre inde over land end ved kysterne, og derfor vil inklusionen af flere landdata automatisk betyde et fald i det samlede vinddata.
Snart bliver man dog klogere. DMI regner på nye klimanormaler, der omfatter perioden 1991-2020, som så vil kunne give et nutidigt billede af, hvordan vindforholdene er i Danmark. Tallene vil fortsat ikke kunne sammenlignes direkte med klimanormalerne for 1961-1990.
Meget eksponeret mod landmøller
Ørsted nævnte i forbindelse med sit halvårsregnskab konkret de vindstille år som en faktor, der havde trukket ned på bundlinjen. Selskabet oplyste dog i samme omgang, at man ikke fandt anledning til at ændre på sine langsigtede prognoser for vindhastigheder.
Det kan godt være rigtigt for Ørsteds vedkommende, for selskabet beskæftiger sig i dag primært med havvindmøller, og til havs er forskernes vurdering, at vindmængderne tværtimod er moderat stigende.
Men det privilegium har Vestas ikke. Selskabet kom lidt snublende ind i markedet for havvindmøller, der for alvor begyndte at udvikle sig på et tidspunkt, hvor Vestas var finansielt presset. Så man indgik et joint venture på området med japanske Mitsubishi. Sidste år købte Vestas sin partner ud, men der er stadig meget at gøre, før man indhenter bl.a. Siemens Gamesa, der ifølge Økonomisk Ugebrev synes at have noget bedre styr på offshore-møller.
Det er og bliver på land, at Vestas er helt dominerende i branchen. Men det er altså også her, at kunderne må rynke bekymret på øjenbrynene, når de bladrer igennem klimastatistikker om vindmængder.
