Privatøkonomi

Bruger du denne 😏 emoji? Det skal du måske lade være med

Hvad sker der for vores kommunikation, når samtalerne bliver til sms-beskeder eller hurtige bemærkninger i en chat?

Ifølge CNN opstod der i begyndelsen af 2021 en diskussion på det sociale medie Tiktok om, hvorvidt emojien, der græder af grin, er cool eller ej. De fleste brugte den ikke længere. De unge bruger i stedet dødningehovedet – »Jeg dør af grin«. Omkring 33 pct. af Tiktoks brugere er mellem 10 og 19 år.

Engang ringede man til sin ven, når vedkommende havde fødselsdag. Eller skrev et langt brev om, hvordan det gik, og hvordan vedkommende mon havde det, og så ventede man ellers på svar ved brevkassen.

Sommetider mødte man endda uanmeldt op på dørtrinnet for lige at få en sludder.

Den slags bliver der mindre og mindre af, samtalerne er blevet afløst af beskeder på mobilen. Sms’er, Whatsapp, Messenger, Snapchat og andre beskedapps vækker telefonen til live i tide og utide.

Men hvad betyder de mange beskeder for vores måde at kommunikere på? Er samtalen ansigt til ansigt forsvundet? Og er det egentlig så skidt, at en del af vores kommunikation har flyttet sig?

Man får måske 15 opkald på telefonen på sin fødselsdag, men 150 lykønskninger på Facebook. Hvad bliver man mest glad for?

Lene Storgaard Brok, leder på Nationalt Videncenter for Læsning

Malene Charlotte Larsen er forsker i sociale medier på Institut for kommunikation ved Aalborg Universitet.

Hun mener, at svarene på spørgsmålene er komplekse – og i høj grad også generationsbetingede – når man kigger på forskningen på området, hvor der er to teoretiske positioner, der står modsat hinanden.

»Der er en sociologisk og en psykologisk tilgang. Den første siger, at det at føle sig forbundet med et andet menneske handler om relationer, og dem kan man sagtens have online, og at det er underordnet, at det er ansigt til ansigt,« siger Malene Charlotte Larsen.

Den anden fremføres af internetforskeren Sherry Turkle, der i begyndelsen var positiv over for de mange kommunikationsmuligheder, men allerede for 10 år siden begyndte at trække i den anden retning, hvor hun argumenterede for, at teknologien får os til at føle os mere ensomme – selv om samtalerne bliver flere og flere.

Beskeder

Ifølge Energistyrelsen blev der sendt 8,2 mia. sms’er i 2005. Antallet toppede i 2010, da danskerne sendte 13,2 mia., mens der i 2020 kun blev sendt knap 5 mia. sms’er. Kommunikationen er flyttet over på andre beskedplatforme.

Antallet af danskere, der bruger:

  • Facebook Messenger: 70 pct.
  • Snapchat: 41 pct.
  • Whatsapp: 21 pct.
  • Skype: 19 pct.

Kilde: Datareportal.com, januar 2020


»Men jeg har talt med mine studerende om det, og de mener, at det er påtrængende at ringe. At det kun er noget, ens forældre gør. Så der er en nyfunden høflighed i at skrive en besked, fordi man tænker bedre over, hvad man vil svare, og man kan forholde sig til den, når det passer ind i ens liv,« siger Malene Charlotte Larsen, der har forsket inden for feltet i 17 år.

»Jeg er fra begyndelsen blevet spurgt om, hvorfor de unge ikke vil mødes i virkeligheden, men hvad er virkeligheden? For vores liv er jo med telefoner. Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at de foretrækker den digitale kommunikation. Tit bliver den et supplement, for man vil stadig gerne mødes fysisk,« siger Malene Charlotte Larsen, der påpeger, at man også skal følge med i udviklingen inden for brugen af emojis, da de til tider kan skifte mening.

En studerende fortalte f.eks. at den smiley, der blinker, opfattes som lummer af unge.

Kigge i øjnene

En af dem, der foretrækker samtaler ansigt til ansigt, er Søren Dahl fra radioprogrammet »Dahl på Hack«.

»Den personlige samtale og at kigge hinanden i øjnene er utrolig vigtig, for der går jeg ind og fanger vedkommendes øjne og taler insisterende, og så taler vi jo sammen,« siger Søren Dahl.

Han er ærgerlig over, at sproget bliver forfladiget, når det bliver korte beskeder.

»Der bliver vi lidt dovne i forhold til sproget. Mine børns bedstemor skriver nogle gange nogle meget lange sms’er, og så ringer jeg hende op som svar, for ellers bliver det for knapt, og sproget fortjener mere. Det er jo ikke bare en besked, hun sender, men en information om, hvordan hun har det, og hvad hendes børnebørn betyder for hende, og det forpligter til et ordentligt svar,« siger Søren Dahl.

Han er dog ikke sort/hvid i sit forhold til beskederne.

»Man skal gøre det, man har det godt med, men jeg plæderer for, at man har respekt for sproget og taler ordentligt,« siger han og kommer straks med en indrømmelse.

»Lige nu står jeg i Føtex og er ved at handle, og det er jo absurd, når vi taler om nærvær i kommunikation, men der er også et sted, hvor vi har fået en elektronisk gave, og det er, at vi kan tale på video. Så kan man trods alt kigge på hinanden, og det er især dejligt, hvis man er adskilt,« siger den 63-årige Søren Dahl.

Tillykke med fødselsdagen

Mange fødselsdagshilsner er også flyttet over til korte beskeder – gerne på Facebook – men de kan af og til virke upersonlige, da afsender bliver gjort opmærksom på højtideligheden af Facebook.

»Man får måske 15 opkald på telefonen på sin fødselsdag, men 150 lykønskninger på Facebook. Hvad bliver man mest glad for? Det er afhængigt af det enkelte individ, så det er lidt svært at sige, hvordan det virker, for nogen vil nok blive mere glad for de 150 lykønskninger,« siger Lene Storgaard Brok, der er leder på Nationalt Videncenter for Læsning.

Hun mener, at nogle former for kommunikation er blevet lettere, fordi de er flyttet over på beskedplatformene.

»Det kan være, at man ikke tager telefonen, fordi man kan se, at det er en, man ikke gider snakke med. Hvis vedkommende i stedet sender en sms, kan man hurtig lave en lille hvid løgn, og så får man svaret og skrevet, at det ikke passer så godt i denne uge. Dermed har man svaret, man har kommunikation kørende og man opfører sig ordentligt, og samtidig er man fri for at snakke lige den dag,« siger Lene Storgaard Brok.

Hun understreger, at man har flere muligheder, når både beskeder og samtale er i spil.

»Det er komplekst og nuanceret, for man har også nogle muligheder ved skrift, som man ikke har i tale, for der kan man hurtigt blive afsløret på stemmen, at man ikke gider snakke,« siger Lene Storgaard Brok.

Og så er vi endda slet ikke færdige med at tale om kommunikationsformer. Ifølge forsker Malene Charlotte Larsen har de helt unge taget en ny måde at kommunikere til sig.

»Jeg har en datter på 11 år, og hun indtaler beskeder på Snapchat eller sms. På Snapchat sidder feltet med mikrofon lige ved siden af tekstfeltet, og så går det hurtigere med at levere en besked ved at indtale den. Jeg har også en datter på otte år, og hun kan godt skrive en sms på iPad, men det tager lang tid. Så der er en ny teknologi, der kommer tidligt ind i børnenes liv, og de bruger den, hvor det er mest optimalt,« siger Malene Charlotte Larsen.

Læs også