Det kommende år kan bringe nogle tiltrængte svar om Genmab
Der er næsten ingen ende på potentialet for Genmab-aktien, hvis alt flasker sig i udviklingsafdelingen. Men ud fra selskabets kommunikation er det meget svært for investorer og analytikere at værdiansætte de enkelte projekter. Over det kommende års tid er der dog chance for en større gennemsigtighed, bl.a. når der foreligger resultater af kliniske test.
Den 9. september var Jan van de Winkel, CEO i Genmab, gæst ved en såkaldt kaminpassiar (titlen var noget misvisende, da det hele foregik på web, og der ikke var nogen kamin) hos den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley. Afslutningsvist blev topchefen spurgt, om han kunne pege på et par særligt interessante projekter i de tidlige udviklingsfaser…



