Privatøkonomi

Pensionsbranchen afviser millionbesparelse for danske opsparere

Danskerne har gamle pensioner spredt over flere selskaber for 500 mia. kr., som de ofte betaler dyrt for. Flere foreslår derfor automatisk sammenlægning af pensioner.

Artiklens øverste billede
Hvis man har en eller flere klatpensioner, hvor opsparingen ædes op af omkostninger eller ligger helt stille, kan det påvirke rejsebudgettet som pensionist. Her to ældre vandrere i Seefeld, Østrig. Foto: Christian Charisius/AP

Mange danskere har unødvendigt høje omkostninger til pension, fordi de ikke får samlet deres pensioner, når de skifter job. De ender i stedet med at betale for ordninger i to eller flere selskaber. De helt små ordninger kan endda blive ædt op af omkostninger.

Det problem løser man nu i Norge nu for 1,5 mio. opsparere. Flere parter anbefaler en lignende løsning herhjemme, men pensionsbranchen siger nej.

I Norge får privatansatte med såkaldt innskuddspensjon fra i år automatisk sammenlagt pensioner fra tidligere ansættelser, medmindre de siger nej. Ifølge det norske Forbrukerrådet ventes det at give opsparerne en årlig besparelse på 800 mio. norske kr.

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk, kalder den såkaldte negative accept for en indgribende løsning.

»Men omkostningerne æder simpelthen opsparingen, så snart du ikke betaler ind på din pensionsordning længere. Derfor synes jeg, at den norske model ser meget spændende ud. Det overførende selskab skal dog sikre, at opspareren ikke risikerer at miste vigtige rettigheder ved overførslen,« siger Morten Bruun Pedersen.

Professor i finansiering Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, mener også, at Danmark bør lade sig inspirere af Norge.

»Der kan være garantier og særlige forhold, der skal tages hensyn til. Men især de små klatpensioner på under 20.000 kr. er et kæmpeproblem, som vi ikke har været i stand til at løse ved hjælp af oplysning. En automatisk samling af pensionerne vil også give den enkelte opsparer et bedre overblik end i dag,« siger Carsten Tanggaard.

Konkurrencestyrelsen har anbefalet, at det fremover skal stå i pensionskontrakter, at hvilende pensioner automatisk overføres.

Vi mener, at man skal prioritere at beskytte dem, der risikerer at miste vigtige rettigheder, fordi de ikke har fået åbnet deres post i e-boks og reageret mod en uønsket overførsel.

Karina Ransby, underdirektør, Forsikring & Pension

Pensionsbranchens interesseorganisation Forsikring & Pension (F&P) påpeger, at automatisk overførsel er imod gældende lov. Og branchen mener ikke, at loven skal ændres.

»Vi mener, at man skal prioritere at beskytte dem, der risikerer at miste vigtige rettigheder, fordi de ikke har fået åbnet deres post i e-boks og reageret mod en uønsket overførsel. Selskaberne gør meget for at gøre folk opmærksomme på, at de bør samle deres pensioner, og det flages også i Pensionsinfo. Der er ingen grund til at ændre det system, vi har,« siger underdirektør Karina Ransby, F&P.

Et notat fra F&P til Erhvervsministeriet fra 2020 viser, at der i 2019 forsvandt ca. 73.000 klatpensioner, men der kom 85.000 nye til, så der nu er over 600.000. Ifølge Karina Ransby skyldes det formentlig, at flere er kommet i arbejde, så der er oprettet flere pensionsordninger.

Det er ofte svært at få lov at flytte opsparingen ud af arbejdsmarkedspensionsselskaberne, hvor fagforeninger og arbejdsgivere aftaler vilkårene. Formanden for den akademiske fagforening DM, Camilla Gregersen, støtter ikke automatisk sammenlægning af pensioner.

»Det kan bedst svare sig at bevare midler i de kollektive arbejdsmarkedspensioner med rigtig gode gruppeforsikringer – ud over at de giver højt afkast, investeringssikkerhed og dermed tryghed. Det er en stor fordel at forblive i, selv hvis man får et job, hvor man midlertidigt er forhindret i at betale ind til den kollektive arbejdsmarkedspension,« siger Camilla Gregersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.