Privatøkonomi

Flere sætter udbudsprisen ned for at få boligen solgt

Særligt for ejerlejligheder er der sket en stigning i, hvor mange sælgere der sætter udbudsprisen ned.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

I et forsøg på at få lejligheden solgt vælger næsten hver tredje sælger at sætte udbudsprisen ned. Det er tæt på samme niveau som før coronakrisen. 

Det viser tal fra Boligsiden, som er ejet af og indsamler data fra størstedelen af ejendomsmæglerne.

Ved udgangen af september var det 30 procent af lejlighederne til salg, som var sat ned i pris. Det er noget flere end i februar, hvor andelen var 16 procent. Det var samtidig den laveste andel siden 2012.

- Det er nu næsten hver tredje lejlighed til salg, hvor sælgeren har sat udbudsprisen ned.

- Det er nogenlunde samme niveau som vi så i 2018 og 2019, hvor andelen svingede mellem 25 og 30 procent, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

Baggrunden for, at flere sælgere sænker udbudsprisen, er, at efterspørgslen på ejerlejligheder er faldet. Det har kunnet ses på salget, der de seneste måneder har ligget på niveau med tiden før corona.

- Derfor har flere sælgere også indset, at de ikke længere kan få solgt lejligheden til de ekstra høje udbudspriser, og flere vælger at justere prisen i forsøget på at få solgt lejligheden, siger Birgit Daetz.

For villaer og rækkehuse har der ikke været den store udvikling i, hvor mange sælgere der sætter udbudsprisen ned.

Konkret var 30 procent af husene til salg ved udgangen af september sat ned i pris. Den andel skal ses i forhold til de 26 procent ved udgangen af marts, som var det laveste niveau for husene siden 2012.

- Markedet for huse har udviklet sig anderledes end for ejerlejlighederne i det sidste halve år.

- For nok er toppen taget af hussalget, men handelsaktiviteten er ikke nået til det niveau, som vi så før corona, ligesom det er tilfældet for lejligheder.

- Der bliver fortsat solgt rigtig mange huse, og derfor har hussælgerne heller ikke det samme incitament for at sætte prisen ned som lejlighedssælgerne, siger Birgit Daetz.

Hun spår dog, at faldet i hussalgets udbudspriser bare er lidt forsinket, og at der inden længe vil ske en tilsvarende stigning i andelen af hussælgere, der sætter udbudsprisen ned.

I 2018 og 2019 var det typisk mellem 32-35 procent af husene til salg, hvor udbudsprisen var sat ned.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.