Privatøkonomi

Champagnepropperne flyver, og salget stiger igen

Efter et relativt ufestligt 2020, begynder salget af de mousserende bobler fra én bestemt region i Frankrig at stige igen.

Salget af champagne stiger igen efter et kedeligt 2020. Arkivfoto.

Salget af de mousserende bobler fra Champagne-regionen i det nordlige Frankrig stiger, og er nu nået et niveau, der er tæt på hvad det var, før coronapandemien lammede salget, og holdt folket væk fra livets festligheder.

Men det er slut nu - i hvert fald mange steder rundt omkring i verden.

Den gradvise genåbning af de globale boblende markeder forventes at øge salget til anslået 305 mio. flasker champagne på verdensplan i 2021, lyder det fra champagnebøndernes fagforening ’Le Syndicat Général des vignerons de la Champagne’.

Det skriver CNBC.

I 2020 oplevede den franske region et fald i salget på 18 pct. i forhold til 2019, hvilket indbragte 4,8 mia. dollars og 244 mio. eksporterede flasker. Omsætningen for sektoren, som fortsat er Frankrigs næststørste eksportindustri efter luftfart, led et samlet tab på cirka 980 millioner dollars i det coronaprægede 2020.

Sidste gang regionen offentliggjorde lignende salg, som man er på vej til i 2021, var tilbage i 2017 på 307 millioner flasker. Ifølge CNBC bliver det samlede salg mere klart når vi går ind i julemånederne, hvor køberne i forbindelse med en række helligdage som nytårsaften har for vane at købe mere champagne end andre tidspunkter på året.

Læs også