Privatøkonomi

Cheføkonom om nye boligskatter: Derfor kan lejligheder blive ramt mindre end ventet

De nye boligskatter vil få skatten til at stige på ejerlejligheder, men det er ikke sikkert, at det slår fuldt igennem på priserne, lyder det fra cheføkonom.

Foto: Lars Krabbe

Det er langt fra sikkert, at de nye boligskatter kommer til at slå fuldt igennem på priserne på ejerlejlighedsmarkedet. Sådan lyder det nu fra Anders Høyer, cheføkonom i Sparekassen Kronjylland, der har regnet på, hvor meget de nye boligskatter vil betyde for boligbyrden i København.

»Umiddelbart mener jeg ikke, at det burde blive en bombe,« siger Anders Høyer.

De nye boligskatter vil dog få pilen til at pege ned for markedet for ejerlejligheder i København. Et nyt vurderingssystem vil bl.a. føre til højere grundvurderinger i København, og det vil munde ud i, at der skal betales mere i grundskyld.

Det nye skattesystem slår igennem i 2024, men det hører med til historien, at dem, der ejer lejligheden ved udgangen af 2023, ikke får en højere skatteregning. Den højere skat skal købere fra 2024 dog betale.

En gennemsnitlig lejlighed i København koster ca. 3,5 mio. kr., og ifølge beregningerne fra Sparekassen Kronjylland vil det få skatten for en gennemsnitlig ejerlejlighed til at stige med ca. 13.000 kr. om året. Det reelle beløb er stadig forbundet med en vis usikkerhed.

For det samme beløb kan man betale ydelsen på et 30-årigt fastforrentet lån på 340.000 kr. Altså lige i underkanten af 10 pct. af lejlighedens værdi. Det vil lægge et pres på priserne. Men de vil formentlig ikke slå så fuldt igennem, lyder vurderingen.

Og det skyldes det aktuelle niveau for boligbyrden. Altså hvor stor en del af den disponible indkomst, der går til boligen.

»Hvis man skal købe en lejlighed i dag, er der i høj grad to overordnede begrænsninger. Den ene er, hvor meget plads man har i budgettet, og den anden er, hvor meget gæld, man må have i forhold til indkomsten. Den relativt lave boligbyrde viser, at de fleste nok er begrænset af, hvor meget gæld de må have, og de krav der er til egen opsparing,« forklarer Anders Høyer.

Beregningerne viser, at de nye boligskatter vil få boligbyrden til at stige med ca. 2 pct.point., så de for lån uden afdrag kommer på niveau med perioden fra 2015 til 2019.

»Det betyder, at størstedelen af køberne nok godt kan få plads i budgettet til 13.000 kr. mere i boligskatter om året, og hermed købe en lejlighed til samme pris, selv om boligskatterne er steget. I så fald bliver effekten på boligpriserne højest sandsynlig mindre « siger Anders Høyer.

»Det er også værd at bemærke, at stigningen i boligskatterne hæver boligomkostningerne svarende til, at renten stiger med omtrent 0,5 pct.point. I år er de lange renter steget væsentligt mere, uden at boligmarkedet er kollapset,« siger Anders Høyer.

Flere faktorer kan dog få billedet til at ændre sig, inden de nye boligskatter bliver en realitet.

»Det er klart, at er renterne eller priserne blevet højere til den tid, kan det have en større effekt. Endelig er der faktoren, om hvorvidt usikkerheden om effekten af skatterne kan holde købere væk,« siger Anders Høyer.

Læs også