Privatøkonomi

Boligpriser på afveje: Lønudviklingen kan ikke følge med længere

Forholdet mellem løn og huspriser peger på, at de seneste stigninger på boligmarkedet måske er uholdbare.

Huspriserne er steget så meget på det seneste, at de også er stukket af fra lønudviklingen. Foto: Thomas Borberg

Stigningstakten i prisen på enfamiliehuse spurter fra den normale lønudvikling.

Forskellen mellem stigningen i den disponible indkomst og huspriserne på landsplan har ikke været større siden i starten af boligboblen i midten af nullerne.

Det tyder ifølge Nordea på, at vi - medmindre lønningerne pludselig accelererer - kan gå nogle magre år i møde på boligmarkedet.

»Det behøver ikke nødvendigvis ende i et større brag på boligmarkedet. Men vi kan som minimum forvente en periode med nulvækst eller priser, der stiger mindre end den almindelige lønudvikling,« siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

Huspriserne er steget lidt hurtigere end lønudviklingen siden 2016 på landsplan, men under pandemien er afvigelsen blevet mere ekstrem.

Nu er forskellen mellem indekset for løn og indekset for huspriser lige så stor som i slutningen af 2005. Nogle steder i landet er forskellen ifølge Lise Nytoft Bergmann endnu større.

Huspriserne steg også hurtigere end lønnen fra starten af 2004 til i midten af 2007, hvor boligboblen så småt begyndte at briste.

Priserne var lige nået ned på niveau med lønudviklingen, da de stak af igen under pandemien.

Tallene for den disponible indkomst dækker også dem, som ikke køber bolig. De tager heller ikke højde for f.eks. rentefald, som giver boligkøbere mere luft i økonomien.

Men på den lange bane så burde lønudviklingen alligevel holde nogenlunde trit med huspriserne, vurderer Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

»Folk kan ikke købe for mere, end de har råd til at sidde i, og her er lønudviklingen afgørende,« siger han.

Han advarede for nyligt om, at dele af det københavnske boligmarked begynder at se dyrt ud målt i, hvor meget det koster at sidde i en bolig.

Den såkaldte boligbyrde, som holder renteudgifter efter skat samt boligskatter op imod den disponible indkomst, er nu 25 pct. over det historiske gennemsnit for lejligheder i København, vurderer instituttet.

Inkluderer man afdragsbetalinger, ligger vi nu 50 pct. over det historiske gennemsnit, og nærmer os derved niveauerne under boligboblen.

»Der er steder i landet, hvor vi er bekymrede. Det var dyrt allerede inden pandemien ramte, og nu kan vi konstatere, at det er blevet endnu dyrere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også
Top job