Privatøkonomi
BREAKING

Bliv husejer for en slik: Her er landets billigste villaer til salg

Huset på Stoensevej i Tranekær har et prisskilt på 150.000 kroner. Foto: Foto: Boligtilbolig.dk Huset på Ødis Kroge Vej i Vamdrup har et prisskilt på 145.000 kroner. Foto: Foto: Nybolig Kolding

Hvor meget skal der til for at blive husejer i Danmark?

Ikke særligt meget, hvis man da køber en af de villaer, som lige nu er de billigeste huse til salg på boligmarkedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

I hvert fald er 150.000 kroner et beløb i en størrelsesorden, som de færreste nok forbinder med et boligbudget, men ikke desto mindre er det, det - og i et enkelt tilfælde endda også endnu mindre - det der skal til for at blive ejer af markedets p.t. billigste ejendomme til salg.

Her kan du blive husejer for 150.000 kroner - eller under

Hjørringvej, Thorshøj

For at blive husejer i landsbyen Thorshøj i Østervrå i Nordjylland skal du have 150.000 kroner op ad lommen - en pris der svarer til den næstmindste markedet p.t. har at byde på.

Her er en villa på 119 kvadratmeter på Hjørringvej for nyligt kommet til salg - men den kræver dog, at du har hænderne godt skruet på.

Se huset her

Stoensevej, Stoense

Du kan også sætte kursen mod en anden landsdel, som også er kendt for priser i den lave ende af markedet, for at få fingrene i en rigtig billig villa.

I Stoense på Langeland er en rød murstensvilla fra 1936 på 92 kvadratmeter nemlig også kommet på markedet med et prisskilt på 150.000 kroner.

Se huset her

Ødis Kroge vej, Ødis

Allerbilligst er det dog at blive husejer i Ødis udenfor Kolding, hvor et faldefærdigt hus fra 50’erne er til salg.

Huset er klar til nedrivning og ligger på en 703 kvadratmeter stor grund, som altså kan blive din for 145.000 kroner. Hvilket ifølge data fra Boliga.dk gør det til landet billigste villaudbud for øjeblikket.

Se huset her
Læs også
Top job