Privatøkonomi

Danskerne siger fra: Kun hver tredje både kan og vil arbejde frem til folkepensionen

Nye tal viser skepsis og ulyst til at forblive i arbejde til den stadig senere folkepensionsalder. Pensionseksperter efterlyser bedre incitamenter til at blive.

Danskerne er skeptiske overfor velfærdsforligets krav om, at de skal arbejde længere og længere. Det viser en ny undersøgelse. Foto: AP/Frank Hörmann

Danskerne er skeptiske overfor den stigende pensionsalder. Kun 32 pct. mener, at de både kan og har lyst til at arbejde til folkepensionsalderen. Det gælder både de ældre og unge opsparere, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Nu opfordrer eksperter politikerne og arbejdsmarkedets parter til at se på incitamenterne til at blive. Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, kalder det vigtigt, at der er incitamenter, der understøtter politikken om, at tilbagetrækningsalderen stiger.

»Der er en række muligheder for at tilskynde til senere tilbagetrækning – det gælder både muligheder for fleksibel tilbagetrækning og økonomiske incitamenter,« siger Torben M. Andersen.

Han påpeger, at hvis de fleste danskerne ikke fortsætter med at blive længere på arbejdsmarkedet, i takt med at pensionsalderen sættes op, så vil velfærdssystemet få et finansieringsproblem.

Forsikring & Pension sætter i første omgang sin lid til Kommission for tilbagetrækning og nedslidning, der i sidst i 1. kvartal 2022 kommer med sin rapport.

»Tallene i Epinion-undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at gøre noget for at få befolkningen med på ideén om en stigende folkepensionsalder. Vi håber, at der kommer politisk fokus på mere fleksibel tilbagetrækning. Ligesom vi mener, at der bør ses på incitamenterne til at blive. Eller frygter vi, at danskerne i stigende grad vil begynde at pensionere sig selv, efterhånden som deres opsparinger vokser,« siger underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension.

Epinions undersøgelse viser, at 54 pct. mener at kunne arbejde til folkepensionen, men at kun godt 4 af 10 har lyst til det. Lige så mange ønsker ikke at blive så længe på arbejdsmarkedet. Og samlet set venter kun knap hver tredje, at de både kan og har lyst til at arbejde frem til folkepensionen.

Det undrer ikke Steen Michael Erichsen, der er adm. direktør for Velliv. Han påpeger, at pensionsalderen er blevet meget høj allerede. En undersøgelse foretaget af Userneeds for Velliv viser tilsvarende, at godt halvdelen frygter ikke at kunne holde på jobbet til folkepensionsalderen.

»Hvor vi tidligere så, at folk ikke holdt på grund af fysisk nedslidning, ser vi i dag en kraftig stigning i antallet, der ikke kan holde på grund af psykisk nedslidning. Politikerne og arbejdsmarkedets parter har ikke løst udfordringen med en seniorvej ud af arbejdslivet,« siger Steen Michael Erichsen.

Forskere fra Aalborg Universitet har spurgt +50-årige, hvad der ville kunne få dem til at blive længere i jobbet. Muligheden for større fleksibilitet i jobbet og nedsat tid er vigtigst.

»Ved at hæve pensionsalderen tvinger man danskerne til at blive længere. Det betyder, at flere med dårligt helbred tvinges til at gå på arbejde. Vi bevæger os i retning mod en velfærdsstat, hvor dem med de gode private overenskomstpensioner kan gå tre år før folkepensionsalderen, og dem med dårlige overenskomstpensioner er tvunget til at blive frem til folkepensionsalderen, siger professor Per H. Jensen, Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Regeringen har i et udspil i september 2021 lagt op til en højere seniorpræmie for den, der arbejder efter folkepensionsalderen og til at fjerne modregning for partnerens arbejdsindkomst. Der er dog ikke lagt op til at fjerne modregning for pensionsopsparing.

Læs også
Top job