Privatøkonomi

Stilhed før stormen: Økonomer advarer om rentebombe i 2022

Inflation er nøglen for renteudviklingen på boliglån. I øjeblikket stiger inflationen i meget højt tempo.

Boliger i de dyreste områder som her ved Sluseholmen i København vil blive hårdest ramt af rentestigninger. Arkivfoto: Finn Frandsen

De danske boligrenter har indtil videre været galvaniseret mod de stigninger, der ellers ville være naturlige nu. Men det varer ikke ved, lyder det fra flere økonomer.

Renterne vil stige i 2022, lyder vurderingen fra banker og realkreditinstitutter.

»Jeg tror, mange var faldet ned af kontorstolen, hvis man for et år siden havde fortalt dem, at inflationen ville være knap 5 og 7 pct. i både Europa og USA, og at renterne stadigvæk er så lave som nu,« siger Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen.

Men det bliver de ikke ved med at være, mener bl.a. han og Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

»Set med vores øjne er der klart større risiko for yderligere rentestigninger for de 30-årige realkreditlån i 2022 end rentefald. Vi forventer et comeback til det 30-årige fastforrentede 2 pct.-lån med afdrag i løbet af 2022,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Også de lange flekslån vil blive ramt af rentestigninger, mener eksperterne.

Som udgangspunkt vil renterne stige, når inflationen tager fart. Opsparingen ædes op af de stigende priser, og mange investorer vil derfor blive fristet til at få solgt deres obligationer, inden kurserne falder yderligere.

At det ikke er sket, skyldes, at investorerne stadig køber centralbankernes historie om, at inflationen er midlertidig. Den historie bliver dog udfordret for hver måned, der går, hvor inflationen ikke falder tilbage. Samtidig kan den for alvor krakelere, hvis lønningerne pludselig begynder at stige kraftigt.

I januar kunne boligejere få et 30-årigt boliglån med en rente på 0,5 pct. I dag er renten 1,5 eller 2 pct. afhængigt af, om lånet er med eller uden afdrag.

Hvis renten fortsætter op, vil det udgøre en risiko. Især for boligejere i de dyre områder.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit

Samtidig er det såkaldte rentespænd udvidet. Det er forskellen på et lån med fast rente og et rentetilpasningslån. Ved årets indgang var rentespændet det laveste siden 2008. Det er slut nu.

Erfaringen viser, at jo større dette spænd er, desto flere boligejere vælger lån med renterisiko. Det giver en lav månedlig boligydelse, men da alle kreditvurderes efter evnen til at betale et 30-årigt lån med fast rente og afdrag, kan de få problemer med at blive godkendt, advarer Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.

»Hvis renten fortsætter op, vil det udgøre en risiko. Især for boligejere i de dyre områder. Nye boligkøbere vil få sværere ved at låne penge, og vil derfor være tvunget til at kigge efter bolig i en lavere prisklasse,« siger Lise Nytoft Bergmann.

På længere sigt vil det sænke efterspørgslen i de dyreste områder, og nogle sælgere kan være tvunget til at sætte prisen ned. Det vil presse boligpriserne.

Læs også
Top job