Små ændringer kan få dig til at holde nytårsforsættet om sundere vaner, mener bogaktuelle Eskild Ebbesen
I en ny bog om sunde vaner giver forfatter og tidligere topatlet Eskild Ebbesen råd til at lykkes med at leve sundere med små, effektive ændringer i hverdagen. Det er egentlig ikke noget nyt, siger forfatteren, men vi mangler motivation og redskaber til at efterleve dem.
Mange af os ved jo godt, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Hvorfor gør vi det så ikke?
»Mange tror, at man skal lave mange ting om. Det gør, at man ikke kan holde det særlig lang tid. Når hverdagen rammer med et stort pres, arbejdet kræver meget og det samme med familien, så ryger ens ambitioner om den sunde livsstil i vasken. Man har måske…


