Serier

Midtjysk prischok: Stigende energipriser giver fjernvarmekunder en årlig varmeregning på 45.000 kr.

De rødglødende el- og gaspriser kommer fra næste år til at koste knap 2.900 midtjyske fjernvarmekunder dyrt.

Storm i energipriserne
Fjernvarmeselskaber med gasfyr er ligesom landets ca. 375.000 husstande med eget gasfyr hårdt ramt af gasprisens himmelflugt. Arkivfoto: JP.

Energiprisernes himmelflugt sender nu tusindvis af danskeres varmeregning op i de højere luftlag.

Pris på fjernvarme
  • Danmarks godt 400 fjernvarmeværker har tilkoblet omkring 1,7 mio. varmekunder. Heraf modtager ca. 500.000 varme fra værker, der helt eller delvis bruger gas.
  • Fjernvarmeprisen er reguleret ved lov. Det betyder bl.a., at varmekunderne skal varslet senest tre måneder før eventuelle prisstigninger.
  • Reguleringen betyder også, at værkerne ikke må oparbejde over- eller underskud. Da varmeprisen ligger fast for en udmeldt periode - typisk et kalender år eller fyringssæsonen fra oktober til og med april - skal eventuelle over- og underskud medtages i det følgende års varmepriser.
  • Derfor vil eventuelle prislussinger i det øjeblikke el- og gasmarked som udgangspunkt først ramme varmekunderne i 2022.

Stigende el- og gaspriser tvinger nemlig det midtjyske fjernvarmeværk Gudenådalens Energiselskab til at varsle en stigning af varmeprisen overfor værkets knap 2.900 tilknyttede virksomheder og privatkunder på 186 pct.

»Vi har desværre konstateret en yderligere, meget voldsom, prisstigning af både gas- og elpriser, og må derfor varsle endnu en væsentlig prisstigning for det kommende år,« fremgår det af en besked på værkets hjemmeside til de tilkoblede kunder.

Stigningen er varslet til at træde i kraft den 1. april 2022 og betyder, at en typisk husstand med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh står til en varmeregning på 45.441 kr. mod hidtil 15.916 kr.

Vi har desværre konstateret en yderligere, meget voldsom, prisstigning af både gas- og elpriser, og må derfor varsle endnu en væsentlig prisstigning for det kommende år.

Bestyrelsen i Gudenådalens Energiselskab på selskabets hjemmeside

Med til historien hører, at varmekunderne allerede i september blev præsenteret for en »væsentlig prisstigning« på 15,6 pct. gældende for perioden januar-marts 2022.

Nu følger så endnu en stigning udløst af, at Gudenådalens Fjernvarmeværk primært fyrer med gasturbiner og eldrevne varmepumper, og både el og gas har oplevet historiske stigninger i 2021.

Udviklingen kulminerede ifølge Dansk Energi den 20. december med den højeste gaspris i seks år, mens elprisen fulgte trop dagen efter med en rekordpris på 3,20 kr. for en kilowatt-time (kWh) – den højeste gennemsnitspris for en dag nogensinde på det danske elmarked.

Det er langt fra første gang, at fjernvarmekunder kommer i klemme i den øjeblikkelige energipriskrise.

Den 1. november hævede Silkeborg Forsyning med øjeblikkelig virkning den løbende varmepris med 41 pct. overfor værkets ca. 15.000 fjernvarmekunder.

Stigningen betyder, at kunderne nu betaler 670 kr. for hver megawatt-time (MWh) varme, der løber gennem radiatorerne. Til sammenligning skal varmekunderne under Gudenådalens Energiselskab fra april betale 2.250 kr. pr. MWh.

I Ringkøbing har det lokale fjernvarmeværk tilsvarende meddelt de 4.650 tilsluttede forbrugere, at 2022-varmeregningen risikerer at vokse med knap 7.700 kr. for en typisk varmekunde på grund af gasprisens himmelflugt.

Det er dog ikke kun private varme- og elkunder, der rammes af de rødglødende energipriser.

I begyndelsen af december regnede DI Energi sig frem til, at industriens samlede udgifter til el og gas i 2021 mere end fordobles svarende til en uventet ekstraudgift på 9,5 mia. kr.

Elprisen
  • Markedsprisen på el på det danske marked fastsættes ved handler på den nordiske elbørs Nord Pool.
  • Markedsprisen er den rå elpris. Hertil kommer en elafgift på p.t. 0,90 kr., betaling for transport af strømmen både til det lokale netselskab og staten (Energinet) samt - for forbrugere - moms af både elprisen og elafgiften.
  • Historisk har en kilowatt-time (kWh) - alt inklusive - kostet forbrugere 2,00-2,25 kr. I dag er prisen markant højere.
  • KWh-prisen for den enkelte virksomhed eller husstand afhænger dog af det produkt, man har købt hos elleverandøren.
  • Nogle - typisk store virksomheder - afregner spotpriser (øjeblikspriser) og tager dermed selv risikoen for prisudsving, som selv på en stille markedsdag kan være store.
  • Andre virksomheder dækker sig ind gennem fastpriskontrakter med varierende løbetid, ligesom private elkunder typisk har et elprodukt, der tager afsæt i en gennemsnitlig markedspris over en vis periode.
  • Fastpriskontrakter og produkter med afsæt i gennemsnitlige priser skærmer dog ikke mod stigende elpriser. De udsætter kun den truende prisstigning i en periode.
  • I 2020 lå den gennemsnitlige markedspris på el på 0,20 kr. I 2021 har prisen til og med november ligget på i gennemsnit 0,58 kr., hvilket er rekord.

De galopperende energipriser har allerede fået flere især sydeuropæiske lande til at indføre særlige tiltag for at komme ramte virksomheder og forbrugere til hjælp. Det sker, efter at EU-Kommissionen har åbnet for, at de enkelte EU-lande som udgangspunkt er stillet frit til at håndtere virkningen af energikrisen.

Herhjemme har krisen fået regeringen til at afsætte 100 mio. kr. ekstra til landets 98 kommuner øremærket til ekstraudgifter til f.eks. personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der rammes af prisstigninger.

I forbindelse med varmepakken meddelte klima- og energiminister Dan Jørgensen, at regeringen har indgået en aftale med Dansk Fjernvarme om en »udglatning af fjernvarmeregningerne«. Trods aftalen står fjernvarmekunderne i Bjerringbro-området til fra april 2022 at blive ramt af en stigning i den typiske varmeregning på 186 pct.

Modsat den stigende gaspris, som især rammer virksomheder og forbrugere med gasfyr eller varmekunder koblet på gasfyrede fjernvarmeværker, rammer de galopperende elpriser alle landets 3,3 mio. elkunder.

Elprisen har nærmest været støt stigende siden forsommeren, og i november satte markedsprisen på el rekord med 1,03 kr. for en kilowatt-time (kWh).

I 2020 lå elprisen på 0,20 kr. For en typisk husstand med et årligt elforbrug på 4.500 kWh betyder forskellen en årlig ekstraregning på 4.050 kr. Hertil kommer betaling for transport, abonnement, elafgift og moms.

Udviklingen har bl.a. fået Dansk Energi til at foreslå en fremrykning af planen om at sænke den statslige elafgift, der med 0,90 kr. pr. kWh er noget nær europæisk rekord.

Ligeledes har Niels Duedahl, topchef i energikæmpen Norlys, foreslået et loft over elkundernes momsbetaling, som stiger i takt med de stigende elpriser.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen har endnu til gode at forholde sig til de konkrete forslag, men ministeren har flere gang overfor Finans peget på, at »regeringen tager situationen meget alvorligt«, hvorfor man vil følge udviklingen »tæt« hen over vinteren.

Læs også
Top job