Banker: Lønningerne kan stå foran et stort hop over hele Norden

De nordiske lande er kommet så godt ud af pandemiens første to år, at de nu kan blive blandt de første, der ryger ud i en mulig overophedning.

I særdeleshed kan Danmark, Norge og Sverige, men også Finland, ryge i problemer med stærkt stigende lønninger og priser de kommende år, lyder det i tre nye prognoser fra Nordea, Handelsbanken og SEB.

»Mange lande kører for fuldt blus lige nu og i særdeleshed de nordiske lande. Risikoen for overophedning er betydelig for samtlige af de nordiske lande,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Danmark, Sverige, Finland og Norge er de fire lande i den vestlige verden, som ifølge et nyt indeks fra Nordea har klaret sig bedst igennem pandemien målt på fire økonomiske parametre.

Efter et 2021 med meget høje vækstrater og faldende ledighed i alle fire lande, så viser prognoserne for 2022 stadig høje vækstrater og en yderligere stramning af det nordiske arbejdsmarked.

Bankerne ser således vækstrater i år, som i gennemsnit ligger på 2,7 pct. for Danmark, 3 pct. i Finland og tæt på 4 pct. i både Norge og Sverige. Det betyder, at arbejdsmarkedet i de fire lande også strammer gevaldigt til i de kommende år.

I Danmark venter Nordea, at man i 2023 når ned på en ledighed på kun 2,1 pct. af arbejdsstyrken. Det er tæt på lavpunktet under overophedningen lige før finanskrisen.

I Norge ventes ledigheden, godt hjulpet af kraftigt stigende aktivitet i landets energisektor, at komme ned i 1,9 pct. samme år.

»Det danske arbejdsmarked var i 2021 hurtigløberen i Norden, men Norge kommer godt med i 2022. Svensk økonomi vil også blive ramt af nogle mere solide overophedningstendenser,« siger Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken.

I Sverige, hvor ledigheden er højere end i resten af Norden, venter der dog ifølge SEB en stor runde overenskomstforhandlinger i år. De kan presse lønningerne gevaldigt op til næste år og blive inspiration for lokale forhandlinger i andre nordiske lande, lyder det i bankens prognose.

Forhandlingerne kommer nemlig efter, at inflationen ifølge SEB har nået sit højeste niveau i 10 år i Sverige, og efter at man fastfrøs lønningerne i 2020.

Banken venter derfor, at lønstigningerne i Sverige går fra 2,5 pct. i år til 3,5 pct. næste år - og det estimat kan ifølge økonomerne nemt vise sig at være alt for lavt.

Lønvæksten i både Norge, Danmark og Finland rammer omtrent 4 pct. næste år, ifølge Handelsbanken og Nordea.

Udviklingen på arbejdsmarkedet kan ifølge Nordea og Handelsbanken blive delvist selvforstærkende, fordi virksomheder i de fire nordiske lande henter meget arbejdskraft hos hinanden.

Svenskere udgør f.eks. den fjerdestørste gruppe af udenlandsk arbejdskraft herhjemme, mens nordmændene er nummer syv, ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.

»Først vil man nok forsøge at betale mere. Så vil man forsøge at tiltrække flere folk fra Østeuropa og de baltiske lande, men der er lønstigningstakten også steget meget,« siger Helge Pedersen.

»Det her pres på arbejdsmarkedet vil uvægerligt føre til højere lønninger. Samtidig vil det omkostningspres, der nu ligger på virksomhederne, medføre en højere inflationsrate.«

Risikoen for overophedning mindskes ifølge Handelsbanken i takt med, at renterne stiger. Men de kan godt risikere at stige så meget og så hurtigt i år, at det kan tage pusten fra både aktiemarkedet og boligmarkedet på samme tid, vurderer banken.

Så risikerer man i stedet for en overophedning at ryge ud i en ny nedtur frembragt af en nedsmeltning på finansmarkederne, ifølge Jes Asmussen.

»Rentemarkedet og de finansielle betingelser bliver afgørende også i norden. Jeg er lidt bekymret for, at der kommer en større opbremsning, end vi forventer lige nu.«