Økonom efter nye tal: Disse boligejere kan ikke længere føle sig alt for sikre

En epoke i pengepolitikkens historie kan så småt begynde at lakke mod enden. Og det kan ende med at påvirke de danske boligejere. Sådan lyder meldingen nu fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

»Vi er nu i en situation, hvor de negative renter for første gang i adskillige år er truet. Vi tror ikke, at de forsvinder i år, men boligejere med kort rentebinding kan ikke længere føle sig alt for sikre,« skriver cheføkonomen i en kommentar.

Årsagen til, at begyndelsen på enden af tiden med de negative renter kan være nær, skal findes i de seneste inflationstal fra eurozonen. De steg i januar til et rekordhøjt niveau på 5,1 pct., og de lægger et vist pres på Den Europæiske Centralbank (ECB), som har til opgave at holde inflationen under kontrol.

Hvor ECB tidligere havde en målsætning om, at inflationen skulle ligge tæt på, men under 2 pct., har centralbanken nu en målsætning om, at inflationen på mellemlang sigt skal ligge på 2 pct. Bag denne tekniske formulering ligger, at inflationen i en periode gerne må ligge over 2 pct., så den på den måde kan kompensere for den tid, hvor inflationen har ligget under 2 pct.

I øjeblikket ligger ECB’s ledende rentesats på minus 0,5., og de korte boligrenter i Danmark bliver i vid udstrækning styret af netop renteniveauet fra centralbanken i Frankfurt. Derfor vil en rentestigning fra ECB også påvirke de korte danske boligrenter.

Fra ECB’s side har man fastholdt, at den højere inflation er forbigående. Imens er inflationen steget og steget. Og med et rentemøde i ECB i morgen, torsdag, er spændingen steget.

»Investorerne forventer, at ECB allerede til sommer trykker på renteknappen og i alt hæver renten med 30 basispunkter i 2022. Det står i skærende kontrast til den pengepolitiske kommunikation fra ECB. På rentemødet i december afviste ECB-chef Lagarde nærmest kategorisk at hæve renten i 2022. Spørgsmålet er, om Lagarde har ændret opfattelse omkring renten, når hun i morgen tager bladet fra munden på rentemødet i Frankfurt,« lyder det fra Søren Kristensen.

I USA lød det også i længere tid fra Federal Reserve (Fed), at den højere inflation var midlertidig. Siden har Fed ændret holdning, og på den anden side af Atlanterhavet er der lagt op til en snarlig renteforhøjelse.

Denne vending er med til at lægge pres på ECB, lyder det fra Danske Bank.

»Det bliver en stadig vanskeligere øvelse for ECB at overbevise de finansielle markeder om, at høj inflation er et midlertidigt fænomen i Europa, når man samtidig kan se udviklingen i USA, hvor den amerikanske centralbank står over for en periode med rentestigninger i ekspresfart,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.