Privatøkonomi

Storbank: Sådan regner man værdien på en bitcoin ud

Finansmarkederne har efterhånden accepteret kryptovalutaen bitcoin, men de kan stadig ikke blive enige om, hvordan man sætter en pris på den.

Artiklens øverste billede
Handlere på finansmarkedet har endnu ikke fundet ud af at sætte en pris på bitcoin. Foto: Reuters

Siden bitcoin røg på markedet i 2009, har analytikere forsøgt at finde ud af, om den er en valuta, det nye guld, en teknologiaktie eller noget helt fjerde.

De såkaldte krypto-aktiver har dog givet et langt større afkast end aktier de seneste fem år.

Forskellen indsnævres dog ifølge den amerikanske storbank Citigroup ganske betragteligt, hvis man justerer tallet for den risiko, man skal tage for at eje dem.

Afkastet er svunget med op mod fem gange så meget som afkastet på normale aktier de seneste fem år.

Som investor er det derfor vigtigt at have en metode, der kan beregne værdien på bitcoin, påpeger Citigroup.

Her kommer fire bud, der kommer frem til vidt forskellige resultater.

Forhistorien

Kryptovalutaerne har ifølge bl.a. Morgan Stanley fået rygvind under pandemien og er siden krigen i Ukraine rykket endnu tættere på vores hverdag som gangbare betalingsmidler.

Men de er også investeringsobjekter.

Til at starte med var de kun interessante for en lille gruppe af dedikerede krypto-entusiaster, men efterhånden er privatinvestorer, investeringsfonde og institutioner såvel som pensionskasser begyndt at handle med dem.

Det har fået de kloge hoveder på Wall Street til at tænke grundigt over, hvordan man sætter en værdi på dem, og netop dette er kompliceret.

Den mest kendte og handlede kryptovaluta, bitcoin, skaber ikke en indtægt eller udbytte, som f.eks. en aktie eller obligationer gør det.

Den har stadig ikke ret mange anvendelsesmuligheder som f.eks. guld eller andre råvarer, og den er underlagt stigende lovgivningsmæssige begrænsninger, som gør det svært at forudse fremtiden. Dertil kommer, at den svinger vildt i pris.

Prisudsving på bitcoin og ethereum – den næstestørste valuta - har ifølge Cititgroup de seneste fem år været henholdsvis 116 gange og 145 gange højere end på USD Coin, der er en digital stablecoin knyttet til den amerikanske dollar.

Samtidig bruges den og andre kryptovalutaer stadig til bl.a. hvidvask, afpresning og finansiering af terrorisme.

Ifølge den danske overvågningsvirksomhed Chainalysis steg værdien af kryptovalutaer, der endte på lyssky konti, med 79 pct. i 2021 til 14 mia. dollars.

Værdien af de samlede transaktioner steg dog til næsten 16.000 mia. dollars i 2021, hvilket er en stigning på 567 pct. fra 2020.

Metoderne

Den amerikanske storbank Citigroup har i en ny analyse forsøgt sig med fire metoder til værdiansættelse af bitcoin.

Den første er baseret på, hvad det koster at udvinde og drive bitcoin-netværket. Det er en metode, som ofte anvendes til at værdiansætte råvarer.

Ideen er, at priser kun kan falde til lidt under, hvad det koster at skabe en bitcoin. Dermed vil udbuddet også holde op med at stige.

I sidste ende vil det faldende udbud drive priserne op igen. Det så man bl.a. med olieproduktionen og olieprisen under pandemien.

Bitcoin udvindes igennem en proces, der involverer komplekse beregninger foretaget af computerservere, som bruger en masse strøm, og i takt med at beregningerne er blevet mere komplekse, er strømforbruget eksploderet.

Det er nu omtrent 166 gange større end i 2015, vurderer Citigroup.

Med en elpris på omtrent 3,5 kr. per kWh lander banken på en værdi på en bitcoin på mellem ca. 136.000 kr. og 340.000 kr.

Til sammenligning handlede en bitcoin i ugen op til påske til omtrent 300.000 kr.

Den næste metode antager, at antallet af nye bitcoins – i forhold til mængden af allerede udstedte mønter – vil have indflydelse på prisen.

Metoden har et opadgående prispres indbygget, fordi algoritmen bag bitcoin begrænser antallet af mønter til 21 mio. Der er indtil nu udvundet lige over 19 mio.

I takt med at der udvindes færre og færre i forhold til den samlede mængde, vil der være et opadgående pres på prisen ifølge denne metode.

Med denne metode kommer banken frem til en pris på bitcoin, der burde ligge over 1 mio. kr. per stk.

Udfordringen

Så er der den såkaldte faktormetode, der er kraftigt inspireret af værdiansættelsen af mange normale valutaer eller nye teknologier.

Den bygger på ideen om, at en valutas – eller teknologis – værdi er stærkt afhængig af brugen af den. Jo mere den bruges, jo større værdi vil den have.

Den amerikanske dollar bruges af hele verden bl.a. som betalingsmiddel i den internationale handel.

Det giver dollaren en højere værdiansættelse end f.eks. den danske krone, som i stor udstrækning kun bruges herhjemme.

Den største markedsplads for kryptovaluta, Coinbase, har næsten 90 mio. registrerede brugere. Det er en stigning fra 56 mio. brugere i starten af 2021 og 34 mio. i starten af 2020.

Men der er også begrænsninger. F.eks. har man i Kina helt forbudt brugen af bitcoin, såvel som investering i og udvinding af bitcoin, og lovgivere i EU har også varslet en væsentlig opstramning af kryptolovgivningen.

Med en vækst i antallet af brugere på 20 pct. om året, som har været det historiske gennemsnit indtil nu, opnår Citigroup dog en værdi per bitcoin om to år på mellem 264.000 kr. og næsten 960.000 kr.

Hvis man halverer væksten i udbredelsen til 10 pct. om året, skal prisen ligge på mellem 217.000 kr. og 465.000 kr. om to år, mener Citigroup.

Endelig er der en værdiansættelse baseret på såkaldte makrofaktorer som inflation, udvikling i aktiekurser eller guld, som kan forudse efterspørgslen efter bitcoin.

Denne metode bygger på antagelsen om, at investorer ser bitcoin som beskyttelse mod inflation.

Netop inflation er p.t. et stigende problem i finansmarkederne, fordi den udhuler værdien af mange fastforrentede obligationer, som i dag udbetaler en nominel rente, der ligger under stigningen i forbrugerpriserne.

Denne metode sætter værdien på en bitcoin på mellem 353.000 kr. og 822.000 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.