Privatøkonomi

Pensionsfælde ved skilsmisse: Kun én måde at gardere sig på

Kun 15 pct. af danske ægtepar har oprettet en ægtepagt, der sikrer begge parter ved skilsmisse.

Artiklens øverste billede
Skilsmisse giver i sagens natur økonomiske udfordringer, men man kan undgå, at de fortsætter. Modelfoto

Myten om, at alt automatisk bliver delt i tilfælde af skilsmisse er lige så hårdnakket, som den er forkert. Pension er undtaget, og der er kun én måde at gardere sig på:

Opret en ægtepagt. Ellers trækker den økonomisk svageste Sorteper.

Epinion har for Sampension netop gennemført en spørgeundersøgelse for at tjekke, hvor mange der er opmærksomme på det. Tallene er nærmest skræmmende. 77 pct. har ikke talt med ægtefællen om, hvordan pensionen skal deles ved en eventuel skilsmisse. 85 pct. har ikke oprettet en ægtepagt.

Sådan er situationen, selv om undersøgelsen også viser, at ca. hver anden dansker godt ved, hvor pensionen ender ved en skilsmisse.

Alligevel risikerer 9 ud af 10, at pensionerne ikke deles ligeligt, og det kan ramme især kvinderne, fastslår Anne-Louise Lindkvist, der er kunderådgivningschef i Sampension.

Noget overraskende har billedet ikke ændret sig de senere år, og der er tal på det. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var kvinders pensionsformuer 24 pct. mindre end mænds i 2020.

Den lavere opsparing opstår typisk, fordi kvinder i højere grad er på barsel og deltid i løbet af ægteskabet.

Beregninger fra Sampension viser, at hvis en kvinde i løbet af ægteskabet har været to gange på barsel og fem år på nedsat tid - typisk 30 timer, fra hun er 30 år til 36 år, vil pensionsopsparingen være ca. 188.000 kr. mindre på pensionstidspunktet, end hvis hun havde været på fuld tid i hele perioden.

Med en ægtepagt kan der tages højde for disse konsekvenser for kvinden ved en eventuel skilsmisse.

»Foruden ægtepagten kan det være en god idé for kvinder, der er på barsel eller deltid, at aftale med deres partner, at der i den periode indsættes mere på kvindens pensionsopsparing, så de ikke sakker bagud. Det vil hjælpe dem ved en eventuel skilsmisse,« siger Anne-Louise Lindkvist.

Uanset om man har lyst eller ej, er det vigtigt, at ægtefolk får talt om, hvordan de indretter sig økonomisk ved en eventuel skilsmisse.

Anne-Louise Lindkvist, kunderådgivningschef, Sampension

Som ægtefælle kan det være svært at tage snakken om fordelingen af pensionerne, ikke mindst fordi de færreste har fantasi til at forestille sig, at det sker.

»Uanset om man har lyst eller ej, er det vigtigt, at ægtefolk får talt om, hvordan de indretter sig økonomisk ved en eventuel skilsmisse. Det er nu engang nemmere at få gjort i gode tider, end hvis først ægteskabet er kørt af sporet,« siger Anne-Louise Lindkvist.

Undersøgelsen viser desuden, at en større andel af kvinderne end mændene ikke ved eller har en forkert opfattelse af, hvad der sker med pensionerne ved skilsmisse.

»Netop det område bør kvinderne have særligt fokus på,« fastslår Sampensions kunderådgivningschef.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.