Privatøkonomi

Ingen tvivl længere: Rentefølsomme lån bliver dyrere

Den korteste boligrente er for alvor begyndt at røre på sig.

Artiklens øverste billede
Der er ikke ret mange positivt rentenyheder for boligejere og købere i denne tid. Arkivfoto: Carsten Snejbjerg

Den er gået indtil nu, men det er snart slut.

Renten på de korteste boliglån vil stige i den kommende tid. Det er resultatet af en ualmindelig klar melding fra den europæiske centralbankchef, Christine Lagarde. Renten skal op i Europa.

Hidtil har boligejere med størst renterisiko haft suverænt den laveste rente, men den er hurtigt på vej over 0.

Lånet kaldes F-kort, Kort Rente og FlexKort afhængigt af, hvilket institut der udsteder det. Lånet får automatisk ny rente den 1. januar og 1. juli. Renten følger den såkaldte Cita6-rente, og det er den, der stiger.

Seks måneders renten er steget fra -0,4 til nu -0,03 pct. på et år. Og det slutter ikke her, spår Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

»Markedet forventer yderligere rentestigninger i år til mellem 0,25 og 0,5 pct. inden årets udgang. Vi forventer en rente på op imod 1,5 pct. mod udgangen af 2023, « siger Sune Malthe-Thagaard. Holder det, vil det betyde, at boligejerne skal betale 2 pct.

De korte renter har stort set været fredet i årets første måneder, men det er slut nu med centralbankens signaler, som Totalkredits chefanalytiker betegner som »sjældent sete.«

Totalkredit har netop afholdt auktioner over obligationerne bag lånet. Kursen på dem er også med til at bestemme den endelige rente.

Jeg tror, der er en enkelt boligejer eller to, der er ærgerlige over, at de ikke kom over i fast rente, mens tid var.

Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker, Totalkredit

Konsekvensen af den er, at den endelige lånerente ville ligge omkring 0,26 pct., hvis den skulle fastsættes nu. Ved nytår var samme rente -0,12 pct.

»Jeg tror, der er en enkelt boligejer eller to, der er ærgerlige over, at de ikke kom over i fast rente, mens tid var. De skal til at vænne sig til et helt andet renteniveau i de kommende år,« siger Sune Malthe-Thagaard.

Han understreger, at det er vigtigt at se på boligrenterne i historisk perspektiv. De er stadig lave, men en epoke er ved at være slut.

»Vi forlader altså tiden med de meget, meget lave renter for at komme ind i en epoke, hvor renten bare er lav,« fastslår chefanalytikeren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.