Privatøkonomi

Lånefinte kan minimere renteregning ved forældrekøb

Indtil nu har den historisk lave rente holdt hånden under forældrekøbere. Det er slut nu.

Artiklens øverste billede
Forældrekøb skal ikke ses som et kortsigtet spekulationsobjekt, mener Christian Bækmark, der er revisor med speciale i forældrekøb og familieoverdragelser. Arkivfoto: Marie Ravn

Den økonomiske byrde ved forældrekøb er nu den højeste i 20 år, men en finte kan begrænse skaden: Afdrag.

Det viser beregninger, som revisionsfirmaet PrivatRevision, der er eksperter i familieoverdragelse og forældrekøb, har foretaget for Finans.

Kombinationen af ringere betingelser for rentefradrag og de eksplosive rentestigninger har ramt forældrekøb hårdt. Beregninger fra Realkredit Danmark viser således, at forældre skal have ca. 8.500 kr. op af lommen hver måned, hvis de har købt en lejlighed på 80 kvm i København, og de har valgt et afdragsfrit lån med fast rente.

Kun hvis de vil løbe fuld renterisiko, kan de få et mikroskopisk overskud. Forældrekøbere har dog et udmærket alternativ, mener Christian Bækmark, der er indehaver af PrivatRevision.

Alternativet er lån med afdrag. Mens rentestigninger rammer afdragsfrie lån fuldt ud, minimeres skaden ved at betale afdrag. Godt nok falder afdraget, men den månedlige ydelse vil reelt ikke stige så meget.

»Afdragene vil selvsagt påvirke driftsøkonomien, fordi forældrene skal afse midler til at afdrage på gælden. Her skal man huske, at afdragene er udtryk for, at der foretages en opsparing,« siger Christian Bækmark.

Han tager udgangspunkt i et forældrekøb af en lejlighed på 50 kvm i Aarhus. Prisen på den er 2,3 mio. kr. Vælger forældrene at belåne den fuldt ud med et 3,5 pct.-lån med afdrag, kommer de til at betale 4.700 kr. om måneden. De 2700 kr. er afdrag, som er lig med opsparing.

Endnu bedre ser regnestykket ud med et F5-lån. Her er forskellen mellem den månedlige ydelse og afdraget under 100 kr.

Kan man blive kreditgodkendt til et F5-lån uden afdrag, kan et køb også give mening, mener Christian Bækmark.

Fra og med 2021 blev en af fordelene ved forældrekøb reduceret. Indtil da kunne forældrekøbere, der brugte virksomhedsordningen, indregne rente- og bidragsudgifter på deres lån i forældrekøbsboligen direkte i driftsresultatet.

Det betød, at for hver gang, der blev betalt 100 kr. i renter og bidrag, ville forældrene spare ca. 44 kr. i skat og ca. 57 kr. for en topskatteyder. Fra 2021 blev det ændret, så forældrene kun får det almindelige rentefradrag og dermed sparer ca. 33 kr. i skat for hver 100 kr. der betales i renter og bidrag.

»Det kunne efter vedtagelsen konstateres, at efterspørgslen for forældrekøb ikke var påvirket mærkbart. Renterne var stadig lave, og den reducerede rentefradragsret betød ikke så meget,« siger Christian Bækmark.

Siden er renten steget fra 1 til nu 3,5 pct., og det har fået interessen for forældrekøb til at falde mærkbart, lyder det fra flere realkreditinstitutter.

Christian Bækmark advarer forældre om at købe lejligheder for at score en kortsigtet gevinst. Dertil er renten for høj, og risikoen for prisfald for stor. Priserne på ejerlejligheder i de store byer er pumpet op på historisk høje niveauer, og den udvikling er i høj grad drevet af de lave renter.

»Men er målet at sikre sit barn en ordentlig bolig med en fornuftig samlet økonomi for familien, og ser man det som en langsigtet investering, er forældrekøb stadig attraktivt for de mange, der har god friværdi, større kontante beløb stående, eller som i øvrigt har en solid økonomi,« fastslår Christian Bækmark.

Han minder om, at forældrekøb historisk har været en god investering.

»Forældre har kunnet udnytte friværdien i deres egen bolig til at finansiere en bolig, hvor deres børn kunne få et godt sted at bo, og hvor forældrene stadig har lidt indflydelse. Samtidig har forældrene en investering i fast ejendom med en fleksibel lejer,« siger indehaveren af PrivatRevision.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.