Privatøkonomi

Iskold dukkert til 93.165 danskere der vil fjerne alle benzin- og dieselafgifter

Listeprisen på en liter benzin steg i weekenden til 19,59 kr. Dermed er benzinprisen på bare et år steget 52 pct. Af de 19,59 kr. udgør benzinafgiften 4,29 kr. ex. moms.

Artiklens øverste billede
Siden den 28. februar har et borgerforslag om at afskaffe alle benzin- og dieselafgifter fået støtte fra 93.165 danskere. Tirsdag stemmer Folketinget om forslaget.

Mens tyske bilister nyder godt af markant lavere brændstofafgifter, er der ingen hjælp at hente til Danmarks 2,8 mio. bilejere på Christiansborg.

Trods opbakning fra 93.165 danskere har et politisk flertal netop vendt tommelfingeren ned til et borgerforslag om at fjerne alle afgifter på benzin og diesel.

»Et flertal i udvalget (S, V, SF, EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling,« fremgår det af en betænkning fra Folketingets skatteudvalg dateret den 2. juni.

Betænkningen er udarbejdet, efter at der samme dag havde været en politisk drøftelse af det populære borgerslag i folketingssalen.

Borgerforslaget, der blev fremsat den 28. februar – fire dage efter Ruslands angreb på Ukraine, har de seneste måneder opnået voksende popularitet i takt med, at brændstofpriserne er eksploderet.

Listeprisen på benzin ligger i dag på 19,59 kr. inklusive en benzinafgift på 4,29 kr. På samme tid sidste år kostede en liter benzin 12,89 kr.

Det svarer til et prishop til bilisterne – herunder landets 1,2 mio. pendlere – på 52 pct.

Venstre forklarer i betænkningen partiets nej til at fjerne brændstofafgifterne med, at det vil betyde, at statskassen på årsbasis vil miste ca. 25 mia. kr., en fjernelse af brændstofafgifterne vil puste til inflationen, og endelig vil et farvel til afgifterne skade den grønne omstilling.

»Venstre kan derfor ikke støtte borgerforslaget,« lyder det.

Samme melding går igen fra skatteminister Jeppe Bruus i et folketingssvar affødt af et spørgsmål fra Eva Kjer Hansen. Den erfarne Venstre-politiker ønsker svar på, om regeringen er bekymret over udsigten til, at den tyske afgiftsrabat vil få danske bilister til at valfarte til Tyskland efter billigt brændstof.

Når det er sagt, mener regeringen ikke, at en lempelse af afgifterne på benzin og diesel i Danmark er den rigtige vej at gå.

Jeppe Bruus, skatteminister

Skatteministeren erkender, at den galopperende benzin- og dieselpris kan have »betydelige økonomiske konsekvenser« for mange danskere, ligesom forventningen er, at prisforskellen affødt af den tyske afgiftsrabat vil øge grænsehandlen hen over sommeren.

»Når det er sagt, mener regeringen ikke, at en lempelse af afgifterne på benzin og diesel i Danmark er den rigtige vej at gå,« fastslår Jeppe Bruus i svaret til Eva Kjer Hansen og resten af Folketinget.

Statsminister Mette Frederiksen løftede den 25. april sløret for tanker om at øge befordringsfradraget ekstraordinært som en måde at komme landets 1,2 mio. pendlere til hjælp.

»Det er dog alene blevet løst omtalt. Noget konkret har regeringen ikke lagt på bordet,« understreger Venstre i den nye betænkning affødt af det populære borgerforslag.

Skatteministeren Jeppe Bruus forklarer i svaret til Folketinget, at der er drøftelser i gang, uden at han kommer med et bud på, hvornår de langstrakte drøftelser ventes færdige.

Med betænkningen på banen er der lagt op til, at Folketingets partier skal stemme om borgerforslaget med de 93. 165 støtter den 7. juni.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.