Privatøkonomi

»Det er ikke noget, danskerne kan se«: Sådan har inflationen spist af danskernes store indlån

Husholdningernes indlån er faldet for første gang siden januar, og regner man inflationen med, er indlånene endnu hårdere ramt.

Artiklens øverste billede

Danskerne har tæret lidt på deres store polstring, og det har fået husholdningernes indlån i landets pengeinstitutter til at falde for første gang siden januar. Samtidig er danskernes indlån også kommet under pres fra inflationen. Dette vender vi tilbage til.

Hvis vi begynder med de tørre tal først, er indlånet fra april til maj faldet med mere end 3 mia. kr. til 1.034 mia. kr. Det viser nye tal fra Nationalbanken.

»Danskernes opsparing i banken er steget løbende siden januar, og i april så vi en kraftig stigning, hvor indlånet satte ny rekord – bl.a. som følge af, at danskerne her fik penge tilbage i skat. På den baggrund er det måske ikke så overraskende, at opsparingen faldt i maj,« lyder det i en kommentar fra Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

Fra Sampension lyder det, at udviklingen kan være udtryk for, at danskerne på trods af den høje inflation, de stigende renter og den økonomiske usikkerhed fortsat har mod og plads til forbrug.

»Samtidig kan faldet også afspejle, at danskerne i stigende grad - og mere af nød end af lyst - må tage bankopsparingen i brug, i takt med at inflationen kan mærkes mere og mere i husholdningerne,« lyder det fra Anne-Louise Lindkvist.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen målt på årsbasis i maj nåede op på 7,4 pct, hvilket er det højeste niveau siden foråret 1983.

»Det er blevet dyrere at være dansker. Vi har dog samlet set en hel del at stå imod med, og det kan derfor betyde, at vi hen over sommeren vil se, danskerne bruge af deres indestående,« lyder det i en kommentar fra Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank.

Og så er vi nået til inflationen og den påvirkning. I Arbejdernes Landsbank peger man nemlig på, at inflationen har spist af danskernes indlån.

»Hvis vi korrigerer for de historisk høje stigninger i forbrugerpriserne og opgør bankindlånet i dagens priser, er bankindlånet ikke steget med 30 mia. kr. siden samme måned sidste år, som de faktiske tal viser, men er derimod faldet med 48 mia. kr. Det er ikke noget, danskerne kan se, men danskerne har dybest set mistet købekraft for deres bankindestående,« lyder det fra Lisette Rosenbeck Christensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.