Privatøkonomi

Fyrtårn, mølle og vandtårn: Her er nogle af de mest spektakulære boliger på markedet

Artiklens øverste billede
Vandtårn i Sønderjylland: Foto: Danbolig Vojens

En ganske almindelig villa sniger sig måske op på to etager og eventuelt en kælder, men lige nu kan du købe flere forskellige boliger, hvor du kommer noget længere op i højden.

I øjeblikket er der nemlig både et gammelt vandtårn, en mølle og et fyrtårn til salg.

Det skriver boligsøgningssitet Boliga.dk.

Alle sammen er bygninger, der engang har tjent et helt andet formål, som de for længst har lagt bag sig, så du i dag kan flytte ind i de særegne værelser og rum.

17 meter højt vandtårn i Toftlund

I Sønderjylland er et gammelt vandtårn i byen Toftlund kommet til salg. I dag er det dog ikke længere områdets vanddepot, men i stedet en bolig på knap 190 kvadratmeter fordelt på fem etager, der rejser sig 17 meter op i højden.

Det betyder også, at der udsigt udover vidderne – særligt fra det øverste værelse under kobbertaget. Prisen for den særlige bolig lyder på 895.000 kroner.

Se vandtårnet her

Gammelt fyrtårn på Bornholm

Fyrtårn på Bornholm: Foto: Lilienhoff

På Bornholms sydlige spids ved Dueodde ligger et gammelt fyrtårn i første række til sandklitter og vand, som for længst er gået ud af funktion og forvandlet til en bolig.

Men tårnet står stadig – komplet med Christian d. 9’s monogram på facaden – og du kan altså nu købe det 220 kvadratmeter store hjem med tilhørende tårn, fyrmesterbolig og havudsigt for 7.950.000 kroner.

Se fyrtårnet her

160 år gammel mølle i Øster Hurup

Mølle i Nordjylland: Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Der bliver ikke længere kværnet mel i den gamle sort-hvide mølle fra 1862, der ligger i den nordjyske kystby Øster Hurup.

I stedet er det i dag en bolig på over 200 kvadratmeter fordelt på fire plan og mangekantede rum. De gamle detaljer som slibesten, træværk og møllevinger er dog blevet bevaret. Hele molevitten kan ifølge Boliga.dk blive dit for 2.295.000 kroner.

Se møllen her

Boliga

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.