Privatøkonomi

Tre ud af fire har mere end én pension, men det kan blive dyrt at samle dem

At have sine pensionsordninger i flere selskaber øger omkostningerne. Men man skal ikke flytte sine pensioner i blinde.

Artiklens øverste billede
Flere og flere danskere har nu mere end én pensionsordning, og det kan få konsevenser for udbetalingerne i pensionsalderen. Arkivfoto: AP/Frank Hörmann

Et boomende arbejdsmarked med rekordmange jobskift betyder, at mange danskere har flere pensionsordninger. Det ville give mening at samle dem i én for at spare omkostninger, men der er et par grimme faldgruber, som man skal - og kan - undgå.

Hos Sampension har tre ud af fire kunder nu mere end én pensionsordning.

Beregninger fra selskabet viser, at hvis man f.eks. sparer 1.500 kr. i administrationsomkostninger om året som 25-årig, får man 72.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering.

Men der er to fælder, der for alt i verden skal undgås.

  • Langt de fleste arbejdsmarkedspensioner har en forsikringsordning tilknyttet. Typisk er der en gruppelivs- arbejdsskade og sundhedsforsikring. Disse goder risikerer man at miste, hvis eksempelvis flytter sine penge fra en arbejdsmarkedspension til en privat.
     
  • En anden fælde er udbetalingstidspunktet. Det afhænger af, hvornår ordningen blev oprettet Hvis man har pensioner fra tidligere, er der en god chance for, at man kan starte udbetaling fra dem flere år før, end hvad der er muligt med pensioner, der oprettes nu. Derfor skal man undersøge, om man kan flytte disse rettigheder med sig over i den nye pensionsordning, hvis man får et nyt job og en ny pensionsordning.

Pensionsordninger, der er oprettet efter 1. januar 2018, kan først blive udbetalt tre år før folkepensionsalderen. For ordninger oprettet før 2018 kan udbetaling startes fem år før folkepensionsalderen, og pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når man fylder 60 år.

Og sommeren er faktisk et optimalt tidspunkt at tjekke betingelserne på.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at over 20.000 flere danskere starter på et nyt arbejde i august end i de øvrige måneder af året. Samtidig viser tallene, at antallet af jobskift herhjemme satte rekord i 2021 og også har nået nye højder i de første måneder af 2022.

»Et jobskift betyder ikke bare nye kolleger og faglige udfordringer. Der kan også følge en pensionsordning med, og dermed kan et nyt job indebære, at man får pensioner flere steder,« siger Anne-Louise Lindkvist, der er kunderådgivningschef i Sampension.

Den største udgift ved pensioner er administrationsomkostningerne, der varierer markant fra selskab til selskab. I nogle selskaber trækkes der omkostninger ved indbetalinger, i andre betales der årligt omkostninger af opsparingen. Satserne er også forskellige afhængig af, hvilken ordning man vælger.

»Har man skiftet job i tidens løb, kan man med fordel bruge lidt tid i sommerferien på at tjekke pensionen. Samtidig har de mange danskere, som starter på en ny arbejdsplads efter ferien, også al mulighed grund til at give pensionen et eftersyn ved lejlighed,« siger Anne-Louise Lindkvist.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.