Lånefinansiering gør forskellen: Boliginvestering er mere risikabelt end aktier
Man løber en stor risiko, hvis man betragter boligen som et investeringsobjekt.
»Det kræver stor forsigtighed og erfaring med aktiemarkedet at købe aktier for lånte penge. Går det ikke som forventet, kan situationen blive meget svær at håndtere.«
Sådan lyder råd nr. 7 fra Dansk Aktionærforening i det, foreningen lidt ubeskedent betegner som »De 10 gyldne aktieråd.«
Ikke alle følger rådet, men det er et fåtal, mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.
»Aktier er formentlig den mindst belånte investering,« mener Per Hansen.
Det er boliger til gengæld ikke. Tværtimod kan de være belånt op til 95 pct. af den reelle værdi, og det kan få store konsekvenser, hvis værdien falder. Meget tyder på, at det vil ske de kommende måneder.
Erfaringen fra finanskrisen er ganske skræmmende. Dengang var det nærmest kutyme blandt risikovillige topskatteydere at belåne boligen helt op til grænsen med afdragsfrie lån for derefter at løfte provenuet over i aktieinvesteringer - typisk via pensioner.
De pågældende fik dermed tab på både boliger og aktier.
Samtidig oplevede de, at værdien af boligen faldt, mens gælden forblev den samme. Dermed blev de teknisk insolvente.
Husfinansiering er mig bekendt det eneste sted, hvor privatinvestoren uden de store omsvøb får lov til blande lidt egenkapital med meget gæld.
Per Hansen understreger, at han ikke anbefaler alle at investere i aktier, men at han mere vil advare mod at betragte boligen som et investeringsobjekt.
»Husfinansiering er mig bekendt det eneste sted, hvor privatinvestoren uden de store omsvøb får lov til at blande lidt egenkapital med meget gæld,« siger Per Hansen.
Anderledes forholder det sig med aktier. Her er det altovervejende egenkapital eller opsparing, der investeres.
»Likviditeten er ekstremt god i store selskaber. Det betyder, at risikoluften renses meget abrupt og hurtigt,« siger investeringsøkonomen.
I realkreditinstitutterne råder man altid kunderne til ikke at betragte boligen som et investeringsobjekt, men som et sted at bo. Det skyldes også, at boligerne er langt mere udsatte for voldsomme indgreb som den kommende boligskattereform.
Et eksempel er forældrekøbene. På grund af den lave rente har mange forældre oplevet at få en solid månedlig indtægt på forældrekøbet og de voksne børn.
Men betingelserne er foruden den højere rente blevet væsentligt forringet af nye regler:
- Renterne på forældrekøbet kunne tidligere trækkes fra helt op i topskatten. Det er slut nu.
- Det voksne barn kan ikke længere få boligstøtte, så længe han eller hun bor til leje hos forældrene.
De to begrænsninger rokker ved hele incitamentet for forældrekøb, mener Mybankers boligekspert Mikael Mogensen.
Han peger på, at kun hvis barnet lejer en bolig af en ”uafhængig”, vil han eller hun kunne få boligstøtte.