Privatøkonomi

Norsk joker lurer: Elkunder ramt af prispanik

Danmarks 3,3 mio. elkunder har kæmpet med skyhøje elpriser i snart et år. I stedet for udsigt til bedring truer en norsk elkrise nu med at forværre situationen.

Artiklens øverste billede
Omkring juletid var elpriserne rødglødende. I juli har situationen imidlertid været endnu værre, viser nye tal fra elbørsen. Foto: PR/Statkraft

Elprisen sætter ny rekord. Nye tal fra den nordiske elbørs viser, at engrosprisen på el satte historisk rekord i juli med 1,89 kr. for en kilowatt-time (kWh). Til sammenligning var prisen i december, hvor alle talte om et historisk energiprischok, på 1,41 kr. Et norsk elmarked på hælene truer med at puste ekstra til den langstrakte energikrise.

Elprisen

Virksomheder og private elkunder er ramt som aldrig før af de galopperende energipriser.

Dugfriske tal fra Nord Pool viser, at juli endte med den højeste gennemsnitlige elpris nogensinde registreret på det danske marked.

I 12 af månedens 31 dage lå den gennemsnitlige markedspris over 2 kr. med den 28. juli som absolut topscorer. Her var kWh-prisen spredt ud over dagen på 3,42 kr. Hertil kommer for almindeligt elforbrug afgifter, betaling for transport, abonnement og moms.

Til sammenligning lå kWh-prisen i juli 2020 på 0,19 kr.

Med til at sende elprisen op i de øvre luftlag er en skyhøj gaspris hjulpet godt på vej af en 10 dages planlagt reparation af det russiske gasrør Nord Stream 1, som er afgørende for gasforsyningen til Europa – herunder Danmark – via Tyskland.

Allerede inden Nord Stream 1 blev taget ud af drift den 11. juli, var gasprisen flyvende, fordi den russiske energikæmpe Gazprom havde skåret gasleverancerne til 40 pct. af det normale.

Nord Stream 1 blev som planlagt taget i brug igen den 21. juli, men i dag sender Gazprom blot gas til Europa svarende til 20 pct. af rørledningens kapacitet.

Den sparsomme gasforsyning har ramt Europa i en tid med hedebølge i mange EU-lande. Varmen har øget elforbruget, hvilket har pustet yderligere til efterspørgslen og prisen på gas.

En uge efter genåbningen af Nord Stream 1 rundede gasprisen 206 euro for en megawatt-time (MWh) i handler på EGSI, der er Europas mest likvide gaspris-indeks. I august sidste år – før energikrisen og sidenhen Ukraine-krigen – lå prisen på under 41 euro, mens 2021 åbnede med MWh-priser under 20 euro.

Norge

Sideløbende med EU’s gasslagsmål med Gazprom har vejrguderne nu meldt sig på banen som en mulig modstander for Danmarks 3,3 mio. elkunder.

Normalt er Sydnorges vandmagasiner storleverandør af billig el til Nordeuropa – herunder Danmark, via den såkaldte Skagerak-forbindelse.

En sommer med mangel på vand i de norske elve betyder imidlertid, at vandmagasinerne i Sydnorge aktuelt er under halvt fyldt. På samme tid sidste år var magasinerne 65 pct. fyldte.

Ultimativt vil en situation med mangel på vand i magasinerne betyde en dalende elproduktion.

Situationen gør, at elprisen i det sydlige Norge p.t. ligger på - for nordmændene - uhørte 2,50 kr. pr. kilowatt-time, mens prisen i Nordnorge, hvor der ikke er mangel på vand, ligger på omkring 1 øre pr. kWh.

Mangel på elforbindelser mellem Nord- og Sydnorge gør imidlertid, at det ikke er muligt at sende billig el fra nord til syd.

Mens virksomheder og private elkunder i Sydnorge efterlyser økonomisk hjælp til at tackle de galopperende elpriser, er fokus også blevet rettet mod eksporten af norsk el til udlandet, som kritiseres for at medvirke til de høje elpriser.

De seneste opgørelser fra Energinet viser, at det vestlige Danmark i perioden januar-maj importerede knap 1,7 gigawatt-timer (GWh) svarende til 17 pct. af Vestdanmarks samlede elforbrug i perioden.

Krisen

Herhjemme er der ingen udsigt til kontant hjælp til trængte elkunder, selv om toneangivende røster i energibranchen allerede sidste år opfordrede regeringen til at skære dybt i både elafgiften og momsen på el.

Den manglende støtte betyder, at de øjeblikkelige kWh-markedspriser på 2,50-2,75 kr. vil slå direkte igennem enten nu eller forskudt overfor virksomheder og private, der ikke har indgået en fastprisaftale.

Samtidig melder spørgsmålet sig, hvad efteråret og vinteren vil byde på af energipriser.

I ly af den tilspidsede situation omkring gasleverancer fra Rusland til Europa blev de 27 EU-lande for to uger siden enige om at reducere gasforbruget med 15 pct. fra august til april næste år.

»Vi skal hurtigst muligt gøre os uafhængige af russisk gas. Men vi ved, at Putins krigsmaskine ikke skyr nogen midler, så vi skal også være forberedt på en pludselig nedlukning af gassen,« udtalte Per Haugaard, repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, da Kommissionen præsenterede forslaget den 20. juli.

Seks dage senere blåstemplede EU-landenes energiministre forslaget.

Aftalen om en reduktion på 15 pct. i forbruget er imidlertid frivillig, hvorfor der ikke er garanti for, at alle lande leverer den aftalte reduktion i gasforbruget.

Fremtiden

Her og nu kan Danmarks 410.000 gaskunder glæde sig over, at de danske gaslagre nu er ca. 85 pct. fyldte. Dermed lever Danmark op til EU-målet om 80 pct. fyldte gaslagre inden den 1. november. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at Danmarks gasforsyning er en del af EU-forsyningen. Derfor vil mangel på gas syd for grænsen uundgåeligt ramme danske gaskunder – også selv om de danske gaslagre er velforsynede.

Oveni gaskrisen lurer så spørgsmålet om det norske elmarked.

Norske Statnett har hævet beredskabet for tre af landets fem elområder til gult – herunder det for Danmark vigtige område NO2, der dækker det sydlige Norge.

Fra at Norge normalt er storeksportør af el fra vandkraftværker til Europa, truer Ukraine-krigen og vejrliget i Norge med at vende tingene fuldstændig på hovedet.

Mangel på vand og udsigt til, at Norge hen over vinteren ikke kan hente den manglende el i Europa på grund af knaphed på gas, får nu Statnett til at hæve beredskabet.

Farven gul betyder, at Statnett vurderer risikoen for en egentlig rationering af el i Sydnorge til at ligge på 5-20 pct.

Næste trin på skalaen er orange og rød fulgt af sort, som er ensbetydende med akut energimangel og rationering af forsyningerne.

Herhjemme hævede Energistyrelsen gasberedskabet til ”early warning” den 20. juni - første trin af tre på vej mod en nødsituation med direkte mangel på gas.

Det betyder, at 47 af Danmarks største gasforbrugende virksomheder risikerer at blive koblet af gasnettet i tilfælde af mangel på gas.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.