Privatøkonomi

Antallet af boliger til salg stiger for femte måned i træk

Boligpriserne kommer til at falde med fem-ti procent, forudser cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Der er blevet mere at vælge imellem for kommende boligkøbere.

Antallet af boliger til salg er nemlig steget for femte måned i træk på landsplan.

Det oplyser Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til nye tal fra Boligsiden. Det er en side, som drives af ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder.

Ser man blot på ændringen i udbud fra juli til august, er antallet af boliger til salg steget i samtlige regioner.

Den mest markante stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af både huse og ejerlejligheder er steget med mere end syv procent i begyndelsen af august sammenlignet med måneden før.

I den anden ende af skalaen findes Region Nordjylland og Region Syddanmark. Her har der den seneste måned været beskedne stigninger på mellem 1,7 og 6 procent på villaer og ejerlejligheder.

Det større udvalg af boliger til salg har dog endnu ikke rykket ved priserne, påpeger Jeppe Juul Borre.

- Udbuddet er fortsat meget lavt i en historisk sammenhæng. Det er med til at holde en hånd under priserne, siger han.

- Men udbuddet er steget for femte måned i træk, og jo længere tid den tendens fortsætter, desto mere bliver den her hånd fjernet.

Samtidig er stigende renter, energipriser og inflation også med til at ramme danskerne på pengepungen.

- Så der er mere modvind end medvind. Samlet forventer vi, at boligpriserne skal falde med fem-ti procent på landsplan inden for et års tid, siger cheføkonomen.

Også hos Nykredit venter man prisfald. Derfor er det ifølge boligøkonom Mira Lie Nielsen en god idé at slå koldt vand i blodet, hvis man overvejer at købe hus eller lejlighed, men ikke har et akut behov for at flytte i en ny bolig.

Især hvis man leder efter bolig i en af de største byer.

- For tiden på især ejerlejlighedsmarkedet omkring København og Aarhus er meget usikker lige nu, siger Mira Lie Nielsen.

Ser man et helt år tilbage, så er det særligt ejerlejlighederne, der er kommet flere af på markedet. Det viser tallene fra Boligsiden.

På landsplan er der 31 procent flere ejerlejligheder i udbud i starten af august sammenlignet med samme måned sidste år.

For villaer og rækkehuse ses en årlig stigning på næsten 14 procent på tværs af Danmark.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.