Fortsæt til indhold

Nordea slukker håb på boligmarkedet: Nu skal renterne op igen

Boligrenterne er styrtdykket siden midten af juni. Men nu går det snart den anden vej igen, mener Nordea.

Boligmarkedet har siden midten af juni nydt godt af store rentefald. Men det er i følge Nordea snart slut.
Privatøkonomi

Renterne er faldet drastisk hen over sommeren på både det danske boligmarked og på statsobligationer fra USA og eurozonen.

Men nu er det ifølge Nordea ved at være slut. Nu går det den anden vej, mener banken.

»Efter vores vurdering har de seneste måneders rentefald været for kraftige, da det bygger på et for pessimistisk syn på den økonomiske aktivitet og en for optimistisk opfattelse af, at centralbankerne snart er færdige med at stramme pengepolitikken. Set i det lys forventer vi også, at det opadgående pres på renterne vender tilbage ind i efteråret,« skriver Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i bankens nye renteprognose.

Frygten for at centralbankerne i USA og Europa – deriblandt Nationalbanken – vil smide renterne langt i vejret for at dæmpe inflationen udløste i starten af året et brandudsalg på obligationsmarkedet.

I takt med at obligationskurserne styrtdykkede, så steg renterne – også på det danske statsobligations- og boligmarked.

Den effektive rente på den 10-årige danske statsobligation røg i midten af juni således op over 2 pct. efter at have begyndt året tæt på 0 pct.

Renten på det 30-årige boliglån handlede i et kort øjeblik til næsten 4,25 pct., fra kun 0,75 pct. i starten af 2021, ifølge Realkredit Danmark. Et femårigt flexlån røg fra omtrent -0,25 pct. til næsten 3 pct. i samme periode.

Siden er det gået næsten lige så hurtigt nedad igen i takt med, at markedet sænkede sine forventninger til centralbankernes stramninger.

Fortællingen var nu, at økonomierne var så svækkede, at det ville hjælpe med at bringe inflationen ned. Så var der ikke behov for de store rentestigninger.

Renten på de danske statsobligationer halveredes hurtigt til 1 pct., og renten på det lange danske boliglån røg igen under 3 pct.

Det har givet boligmarkedet lidt tiltrængt medvind. Selvom antallet af handler af villaer og rækkehuse og lejligheder ifølge Danske Bank i juli lå hhv. 30 pct. og 36 pct. lavere end i samme måned sidste år, så steg priserne stadig.

Men markedet har ifølge Nordea nok været for hurtigt.

Det har bl.a. et knaldgodt nøgletal for beskæftigelsen på det amerikanske arbejdsmarked i sidste uge blot bekræftet, mener banken.

I midten af juni regnede markedet med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) - og dermed også Nationalbanken - ville hæve sine styringsrenter til omtrent 2,5 pct. hen mod slutningen af næste år.

Nu regner markedet med en top på lidt under 1,50 pct. i midten af 2023 og derefter et hurtigt rentefald.

Når markedet indser, at det ikke bliver helt så nemt at slippe af med inflationen som ventet, vil det dog tvinge boligrenterne opad igen, mener Nordea.

Nordea regner således med, at renteinstrumenter, som følger Nationalbankens styringsrente, skal op i omtrent 1,9 pct. i midten af næste år. De helt korte boliglån plejer at svinge oppe over denne rente.

De 10-årige swap-renter, som er vigtige for de mellemlange boliglån, skal op i 2,85 pct., vurderer banken.

»De lange renter bliver også løftet af et stort udbud af statsobligationer som konsekvens af store offentlige investeringer i den grønne omstilling og øgede militærudgifter. Det sker samtidig med, at centralbankerne har indstillet de store obligationsopkøb, som de seneste år kunstigt har holdt de lange renter lave,« skriver Jan Størup Nielsen.

Artiklens emner
ECB-renten
Boliglån