Privatøkonomi

Energiprismassakren forværres dag for dag

Rekordhøje priser på naturgas og elektricitet sender millioner af familier ud i energifattigdom.

Artiklens øverste billede
Dag efter dag sætter priserne på elektricitet til levering næste år nye rekorder. Foto: AP/Frank Rumpenhorst

Med den fortsatte hedebølge som baggrund går millioner af europæere går ind i den sidste weekend af sommerferien.

Om de nyder den, er tvivlsomt.

Forude venter et efterår og en vinter så grim, den end ikke kan sidestilles med et mareridt.

Fredag er engrosprisen på naturgas i Europa skudt op i 322,35 euro pr. megawatttime (MWh) – det højeste nogensinde, men langt værre tegner prisudviklingen i elmarkedet.

I Frankrig er elektricitet til levering næste år således blevet handlet til mere end 1.000 euro pr. MWh, hvilket er en tidobling af prisen inden for det seneste år.

Energiprisrekorderne falder næsten dagligt på grund af, at Rusland via det statsejede eksportmonopol Gazprom står i begreb med helt at ville lukke for naturgasstrømmen gennem Nord Stream-rørledningen.

Hvad der for alvor sætter priseksplosionen i relief er nye satellitbilleder, der viser, at Rusland dagligt afbrænder store mængder naturgas. Billederne stammer fra Portovaja, hvor den kompressorstation befinder sig, hvorfra russisk naturgas pumpes ned i Nord Stream-rørledningen.

Nord Stream opererer for tiden kun på 20 pct. af sin maksimale kapacitet.

»De nøjagtige mængder, der afbrændes, er svære at kvantificere på basis af satellitbilleder, men anslås at være på omkring 4,3 mio. kubikmeter om dagen. Det svarer til 1,6 mia. kbm. på årsbasis,« lyder vurderingen fra den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.

1,6 mia. kbm. svarer til 8 mdr. naturgasforbrug i Danmark.

Afbrændingen kan kun forklares med, at Rusland ikke har sænket naturgasproduktionen i samme takt som nedskæringerne i leverancerne til Europa. Den overskydende naturgas, der ikke kan findes anden anvendelse for, må derfor afbrændes.

I adskillige europæiske lande er myndighederne begyndt at tage drastiske foranstaltninger i brug.

I Tyskland indføres der forbud mod belysning uden på bygninger, ligesom temperaturen i forretninger, kontorer og andre indendørs arbejdspladser skal sænkes. Inden længe ventes de samme energisparekrav at ramme undervisningssektoren.

Mens prisen for elektricitet til levering næste år er nået op på 1.022 euro pr. MWh i Frankrig, er den fredag steget til 840 euro pr. MWh i Tyskland – en stigning på 50 pct. alene i denne uge.

Knap så slem er situationen i Norden, men prisen er steget til rekordhøje 277 euro pr. MWh – en stigning på 11 pct. i denne uge.

I Frankrig forklares priseksplosionen med, at Électricité de France venter forsinkelser på rutinemæssige inspektioner af flere atomkraftværker, hvilket udskyder tidspunktet for, hvornår de atter kan sættes i drift.

Værst tegner situationen i Storbritannien, hvor den statslige myndighed Office of Gas and Electricity Markets (Ofgem) fredag har meddelt, at loftet over energiregningen vil blive øget med 80 pct. til i gennemsnit 3.549 pund (31.315 kr.) om året.

Prisloftet, der ikke gælder erhvervslivet eller forbrugerne i Nordirland, blev indført i 2019 under daværende premierminister Theresa May.

»Prisen på energi har nået rekordniveauer drevet af en aggressiv økonomisk handling fra den russiske stat, der langsomt og bevidst har lukket for gasforsyningerne til Europa til skade for vores husholdninger, virksomheder og økonomien som helhed. Ofgem har intet andet valg end at afspejle disse omkostningsstigninger i prisloftet,« udtaler direktør Jonathan Brearly.

Omkring 22 mio. britiske husholdninger er omfattet af prisloftet, der i praksis ikke forhindrer højere energiregninger, men lægger et loft over, hvor meget forsyningsselskaberne må tjene.

Det loft, som Ofgem har meldt ud fredag, omfatter 4. kvartal 2022.

Prisloftet på 31.315 kr. skal sættes i forhold til, at den britiske regering i foråret gennemførte et éngangstilskud på i gennemsnit 3.525 kr. med et større tilskud til udsatte familier.

»Her og nu hjælper dette tilskud, men det er evident, at den kommende premierminister bliver nødt til at handle for at dæmpe effekten af de kommende stigninger i prisloftet,« understreger Jonathan Brearly.

Oppositionspartiet Labour har opfordret til, at prisloftet fastfryses på det nuværende niveau – 17.400 kr. – frem til udgangen af 1. kvartal 2023.

Det sker med henvisning til, at titusinder af britiske familier nu må bruge op imod en fjerdedel af deres indkomst efter skat på energi.

På vegne af den britiske forsyningsindustri har energiselskabet Scottish Power foreslået at køre med et lavere prisloft i de kommende to år, og så lade forbrugerne betale af over de kommende 10-15 år enten direkte via energiregningerne eller over skatterne.

Forslaget fra Scottish Power vil koste mindst 100 mia. pund – 882 mia. kr., men beløbet kan blive endnu højere, hvis energipriserne fortsætter med at stige.

Fortsætter energiprisudviklingen i Storbritannien, forventes Ofgem at måtte hæve prisloftet til mindst 5.000 pund om året – 44.125 kr. – fra 1. kvartal 2023. Forsyningsindustrien vurderer, at der snarere kan blive tale om et loft henved 60.000 kr. næste forår.

Organisationen National Energy Action forventer, at 8,2 mio. britiske husholdninger fra oktober vil havne i energifattigdom mod 6,5 mio. i dag. Tommelfingerreglen er, at en familie er ramt af energifattigdom, hvis den må bruge mindst 10 pct. af indkomsten på elektricitet og boligopvarmning.

En central udfordring er, at store dele af den britiske boligmasse ikke er energieffektiviseret.

Millioner af boliger har en energiklassificering på D eller lavere. I mange tilfælde er der tale om private udlejningsejendomme, hvor lejerne lider økonomisk hårdt under, at ejerne ikke foretager energieffektiviseringer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.