Privatøkonomi

Bankdirektør: »De fleste danskere skal begrænse deres forbrug«

Danskerne er nervøse, men langt størstedelen har stadig en økonomi, der hænger sammen, fortæller tre store banker.

Artiklens øverste billede
Danskerne er gode privatøkonomer, og mange er allerede i fuld gang med at reducere deres forbrug, siger Mads Skovlund, privatkundedirektør for Nordea i Danmark. Foto: Stine Bidstrup

Langt de fleste danskere skal begrænse deres forbrug, hvis de skal komme gennem vinteren uden store ekstraregninger. Og en stor del er allerede begyndt, siger Nordea-direktør Mads Skovlund, der kalder danskerne for gode privatøkonomer.

Ifølge Danske Banks økonomer koster det i gennemsnit 38.000 kr. mere om året at være en dansk børnefamilie i år end sidste år med de nuværende priser. Det er vel at mærke, hvis man ikke har naturgas eller pillefyr.

Det smitter af på danskerne. De store banker melder om stigende usikkerhed blandt kunderne.

»Kunderne er nervøse og bekymrede. Det gælder både dem med store og små økonomier. Som verden ser ud nu, skal langt de fleste af os begrænse vores forbrug. Vi snakker med mange kunder hver dag om, hvordan man kan skære ned. Men økonomien er bredt set stadig solid hos danskerne med høje friværdier hos de fleste boligejere,« siger Mads Skovlund, der er direktør for Nordeas danske privatkunder.

Han opfordrer alle til at kontakte deres bank, før budgettet revner.

»Vi er indstillet på at hjælpe vores kunder gennem den kommende vinter, men det kræver, at vi bliver involveret i tide,« siger Mads Skovlund.

Omfanget af forbrugslån er steget med 5 pct. siden samme tid sidste år og er på det højeste niveau siden begyndelsen af 2019. Samtidig viser Experians tal for danskere, som er dårlige betalere, for første gang i årevis en lille stigning i antallet af dårlige betalere. Bevægelserne er stadig små, men tendensen synes klar.

Vi har oplevet en større stigning i antallet af henvendelser efter sommerferien.

Lone Buchardt, projektchef, Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning rådgiver socialt udsatte. Her mærker man tydeligt, at i forvejen svage økonomier nu rammes af ekstra udgifter. Langt flere søger om hjælp.

»Vi har oplevet en større stigning i antallet af henvendelser efter sommerferien. Vi bekymrer os for den vinter, vi går i møde, og forventer endnu flere rådsøgende,« siger projektchef Lone Buchardt, der efterlyser flere frivillige rådgivere.

Danske Banks privatkundechef Mark Wraa-Hansen er dog enig med Mads Skovlund i, at langt de fleste kunders økonomi stadig hænger sammen.

»Nogle kunder er urolige, og udvalgte har brug for en dialog med os for at kunne sove roligt om natten. Men generelt ser kundernes økonomi god ud med fornuftige indeståender og lave belåningsgrader. Vi er på et meget bedre sted end før finanskrisen. Men vores rådgivere taler med kunderne om andre ting end tidligere. Flere kunder vil høre om energirenovering, der er nogle unge, som skal prøve at budgettere under dårlige tider for første gang, og der er ældre, der lige skal have regnet økonomien igennem igen, fordi de bliver usikre på, om de kan blive boende,« fortæller Mark Wraa-Hansen.

Vi står lige nu på kanten af krisen og aner ikke, hvor slemt det bliver, eller hvor længe det står på.

Ulrik Stærmose, regionsdirektør i København for Arbejdernes Landsbank

I Arbejdernes Landsbank påpeger regionsdirektør for København Ulrik Stærmose, at der er stor krisebevidsthed hos mange kunder. Og at mange har regnet tingene igennem, før de går til banken.

»Vi står lige nu på kanten af krisen og aner ikke, hvor slemt det bliver, eller hvor længe det står på. En del har dårligt mærket den endnu, men selv om den vil ramme meget forskelligt alt efter ens omkostninger til transport og opvarmning, så må vi regne med, at vi alle skal se på vores budgetter, inden det her er ovre. Det er noget af det, vi hjælper kunderne med,« siger Ulrik Stærmose.

Han siger, at den høje beskæftigelse betyder meget for danskernes robusthed. Hvis arbejdsløsheden stiger, kan billedet hurtigt ændre sig.

Flere vælger – af sig selv eller efter samtale med banker – at udskyde boligkøb. Og langt færre investerer.

»Der er mange, som lige nu ikke er aktive på aktiemarkedet, fordi usikkerheden er stor, når det hele kører op og ned, men mange beholder – da deres investeringshorisont er lang – deres investeringer fremfor at springe helt ud af markedet,« siger Mark Wraa-Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.