Voldsom rentestigning: Det er slut med at gemme sig i et flekslån
Risikoen ved den skrå konvertering fra fast rente til flekslån er blevet langt større.
Fordelen ved at vælge rentetilpasningslån smuldrer.
»Der er ingen steder at finde billige lån længere, og det er for sent at søge rentely. Det skulle man have gjort for længe siden,« siger Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard.
40 pct. af de boligejere, der indtil nu har omlagt deres lån, er gået fra fast til variabel rente. Det kalder man en skrå konvertering. Den vil kun give mening nu, hvis man tør løbe fuld renterisiko, påpeger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.
»Den skrå konvertering ser mere og mere risikofyldt ud. Spændet mellem F3-lånet og lån med helt kort rentebinding er større end normalt. Det gør de mest rentefølsomme lån mere attraktive her og nu. Men det er jo langtfra sikkert, det fortsætter. Det gælder om at være ydmyg nu,« siger cheføkonomen.
F5-renten er nu omkring 3,8 pct., og så løber det ikke engang i fulde fem år. Optager man eksempelvis et sådant i Nordea Kredit i dag, skal det have ny rente om allerede fire et halvt år.
De mest rentefølsomme lån, der går under navne som F-kort, Kort Rente, FlexKort og F1-lån har nu en rente på omkring 2,5 pct.
Den rabat, flekslånerne har fået i de efterhånden mange år, hvor renterne har ligget omkring 0 eller derunder, er dyrekøbt.
De bliver låst til en høj rente, der meget vel kan blive endnu højere.
Mens renterne var rekordlave, søgte flere og flere boligejere over i lån med fast rente. Nu er billedet vendt. Boligejerne strømmer igen over i rentetilpasningslån – i mange tilfælde afdragsfrie. Den udvikling har Det Systemiske Risikoråd netop advaret mod i sin seneste ”Observation”.
»Mængden af nye lån med variabel rente og afdragsfrihed er siden juni steget betydeligt, hvorfor flere boligejere aktuelt har en høj belåningsgrad og variabel rente uden afdrag,« skriver risikorådet.
Med det lånevalg vil de pågældende være ekstremt sårbare, lyder vurderingen.
Tilstrømningen mod risikolånene ved rentestigninger er ikke en ny tendens. Det samme var tilfældet i 00’erne, da renterne steg. Udviklingen her og nu er en demonstration af, at det betaler sig at rentesikre sig, mener Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker hos Nordea Kredit.
»Udviklingen viser med al tydelighed, hvorfor de konservative dyder om at spare op og have en buffer til dårlige tider er en rigtig god idé,« fastslår hun.
