Ukendt gebyrregning følger i halen på nye energilån til økonomisk trængte firmaer og danskere

Nedtællingen til de nye energilån er i fuld gang, og med de nye lån følger en ukendt millionregning.

Som led i hjælpepakken til firmaer og danskere, der kæmper med uoverskuelige el-, gas- og fjernvarmeregninger, har aftalepartierne bag de nye energilån – den såkaldte indefrysningsordning – nemlig blåstemplet et nyt gebyr.

»Energivirksomhederne har ret til at opkræve et gebyr for administration af indefrysningen både for husstande og virksomheder,« fremgår det af lovforslaget bag den politiske hjælpepakke, som blev vedtaget den 29. september.

Det er uvist, hvor mange af Danmarks knap 2,8 mio. husstande og mere end en halv million virksomheder, som ender med at gøre brug af de nye energilån. Fra politisk hold er forventningen, at der vil blive udstedt energilån for op mod 45 mia. kr. – heraf alene 20 mia. kr. til private el- og varmekunder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afviser at svare på, hvor mange energilån der forventes etableret, ligesom ministeriet ikke ønsker at komme med et bud på, hvor stort et gebyr der kan ramme i forvejen trængte energikunder.

I en mail til Finans lyder det, at en bekendtgørelse ventes at blive sendt i høring indenfor en uge.

»Bekendtgørelsen vil indeholde de overordnede rammer for fastsættelsen af gebyret, som energiselskaberne kan opkræve hos de forbrugere og virksomheder, der vælger at tilmelde sig indefrysningsordningen,« skriver ministeriet.

Fra aktører i energibranchen erfarer Finans, at udgangspunktet her og nu er et gebyr til private i størrelsesordenen 100 kr. om året, ligesom op mod en million husstande skønnes at tage mod tilbuddet om at udskyde en del af det kommende års el-, gas- og varmeregning i op til fem år.

Ender det med at holde stik, vil det politiske mål for danskerne om at skabe »tryghed om størrelsen på energiregningen« udløse en gebyrregning på op mod 500 mio. kr. Hertil kommer gebyrregningen til virksomheder, som gør brug af ordningen.

Det præcise gebyr for både private og virksomheder afhænger imidlertid af det enkelte energiselskabs omkostninger med at håndtere låneordningen.

»Da der er tale om et gebyr, skal det være omkostningsbestemt,« siger Kamilla Thingvad, direktør i energiselskabernes erhvervsorganisation Green Power Denmark.

Hun forklarer, at man af samme grund givetvis vil opleve forskellige gebyrer afhængig af de enkelte selskabers omkostninger forbundet med administrationen af de nye energilån.

Blandt omkostningerne, som er i spil til at indgå i det nye gebyr, er udgifter til at håndtere de mange kundehenvendelser, ekstra it-udgifter, udgifter ved nye arbejdsgange og den løbende administration af de nye energilån.

I energiselskabet OK har man her og nu ikke noget overblik over størrelsen af det nye gebyr.

»Vi har ikke fastlagt noget gebyr endnu, men vi arbejder ud fra, at vi kan dokumentere alle omkostninger ved den nye låneordning, så vi hurtigt kan lægge os fast på et gebyr,« siger kommerciel direktør Michael Lamberth.

Af samme grund bliver omkostningerne knyttet til de nye energilån holdt skarpt adskilt fra OK’s øvrige omkostninger, lyder det.

»Vi separerer omkostningerne, så de ekstra udgifter ikke bliver væltet over på alle kunderne, men kun lander hos de kunder, der tager mod tilbuddet om et energilån,« siger Michael Lamberth.

Adskillelsen betyder til gengæld også, at det endelige gebyr til både private og virksomheder afhænger af, hvor mange der vælger at gøre brug af energilånene i de enkelte energiselskaber.

Den nye låneordning er annonceret til at træde i kraft den 1. november. Ud over en ukendt gebyrregning skal private betale 2 pct. i rente af et energilån, mens virksomheder skal betale 4,4 pct.