Fortsæt til indhold

Boligrenterne er høje, men her er den gode nyhed

Der er stort set ingen efterspørgsel efter lån med 30 års afdragsfrihed og fast rente.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De vigtigste 30-årige boliglån har attraktive kurser. Arkivfoto: Emil Agerskov
Privatøkonomi

Boligrenterne er stadig høje, hvis man sammenligner med januar eller foråret for den sags skyld. Men der ér en trøst, og den er faktisk stor.

Kurserne på de mest brugte boligobligationer er så høje, at det er let at undgå kurstab.

Både 6 pct-lånet med afdrag og lånet med 10 års afdragsfrihed ligger meget tæt på 100. Uanset om man senere vil konvertere nedad, hvis renterne falder, eller opad når renterne stiger som nu, bliver gevinsten størst, jo lavere kurstabet er.

Vil man have 30 års afdragsfrihed, ligger et 5 pct.-lån i en kurs omkring 95. Men det lån er der stort set ingen, der vælger. Ingen vil binde sig til en så høj rente i princippet i 30 år. Der er kun efterspørgsel efter 30 års afdragsfrihed baseret på rentetilpasningslån.

For at få 30 års afdragsfrihed skal belåningsgraden være 60 pct. eller derunder. Gennem de senere år med kraftige boligprisstigninger er belåningsgraderne blevet presset ned mod historisk lave niveauer.

Det har i kombination med et relativt nyt produkt, som har været interessant for eksisterende boligejere efter alt at dømme betydet, at der har været det, Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig betegner som en »overnormal efterspørgsel.«

I 3. kvartal stod FlexLife, som 30 års afdragsfrihed kaldes i Realkredit Danmark for blot 11 pct. af udlånet. Rekorden blev sat i 4. kvartal 2021, hvor hele 30 pct. af det samlede udlån var med 30 års afdragsfrihed.

Artiklens emner
Boliglån
Realkreditinstitutter