Privatøkonomi

Ny prismodel øger presset på elkunder: Højere priser skal få dem til at ændre vaner

I 2023 tager elnetselskaberne en ny prismodel i brug, som betyder prisforskelle på flere tusinde kroner afhængig af, hvornår der tændes på stikkontakten.

Artiklens øverste billede
Den 1. januar tager elnetselskaberne en ny prismodel i brug, som medfører stor spredning i de såkaldte nettariffer. Historisk har nettariffer kostet mindre end 0,25 kr. pr. kilowatt-time. Fremover risikerer regningen at lyde på 1,50-2,00 kr. Foto: Colourbox

Elkunder skal holde tungen lige i munden i 2023, hvis de vil styre fri af en bølge af prisstigninger, som landets 40 elnetselskaber er på vej med.

Prisstigningerne – gemt i såkaldte nettariffer – forklares af elnetselskabernes talerør Green Power Denmark som en gulerod, der skal få elkunderne til at tænke sig om, inden de f.eks. tænder for komfuret kl. 18.30, hvor elforbruget er størst.

»Idéen bag den nye tarifmodel er, at vi gerne vil give forbrugerne et økonomisk incitament til at sprede elforbruget,« siger Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør i Green Power Denmark (GPD).

Den nye prismodel har været undervejs i flere år. Grundtanken bag er, at elkunder fremover skal betale en markant højere nettarif, når presset på elnettet er stort. Til gengæld lokkes med lavere nettariffer om natten, hvor elforbruget er lavt.

At der er mange penge på spil, ses f.eks. ved, at Radius Elnet, der er en del af Andel-koncernen, fra nytår skilter med en nettarif på 0,21 kr. i nattimerne. Til gengæld er prisen 1,91 kr. i tidsrummet kl. 17-21. 

For en husstand med et typisk elforbrug på 4.500 kilowatt-timer årligt betyder det et udsving i regningen alene for at have strøm i stikkontakten fra 945 kr. til 8.595 kr.

Anders Houmøller, tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nord Pool, tvivler på, at den nye prismodel får elkunder til at udskyde aftensmaden fra kl. 19 til kl. 22.

»Det er jo en ren skrivebordsøvelse,« siger den erfarne energiekspert.

Han mener, at den nye tarifmodel skriger til himlen i en tid, hvor fokus er på at gøre Danmark fri af afhængigheden af gas.

»Hvis det f.eks. blæser kraftigt kl. 17-21, er der jo ingen grund til at reducere elforbruget (gennem høje nettariffer, red.),« siger Anders Houmøller og understreger, at det bedste styringsredskab er og bliver markedsprisen på el.

Mette Rose Skaksen understreger, at den nye prismodel ikke blander sig i folks daglige rutiner.

»Det er ikke sådan, at elkunder ikke kan brug elnettet fuldt ud kl. 17-21. Så betaler du bare en lille smule mere for at belaste elnettet, hvorimod den forbruger, som flytter sit elforbrug, høster en besparelse,« siger Mette Rose Skaksen og tilføjer, at prismodellen er godkendt af Forsyningstilsynet.

Overfor Finans forklarer Forsyningstilsynet, at man i forbindelse med godkendelsen ikke har taget stilling til elnetselskabernes nettariffer i konkrete timer eller selve timeopdelingen.

»Vi skal alene sikre os, at ændringerne i selskabernes samlede indtægtsramme for de enkelte kundekategorier går i nul,« siger direktør Carsten Smidt om godkendelsesproceduren.

Elnetselskabernes nye prismodel træder i kraft den 1. januar 2023.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.