Privatøkonomi

Banker advarer: Tusindvis af boligejere kommer i pengenød næste år

Flere tusinde boligejere kan blive ramt så hårdt af de stigende energipriser og højere renter, at de kommer i økonomiske vanskeligheder, viser ny analyse.

Artiklens øverste billede
Flere tusinde danske boligejere kan mærke husholdningsbudgettet stramme til i disse måneder. Illustration: Anders Vester Thykier.

Priserne og renterne er nu steget så meget, at tusindvis af boligejere kommer til at mangle penge hver eneste måned til næste år.

Det viser en ny analyse fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som har regnet på, hvordan boligejernes rådighedsbeløb bliver til næste år. Analysen bliver præsenteret på interesseorganisationens årsmøde, der finder sted mandag.

»Vi står over for en periode, hvor stort set alle familier vil opleve, at deres råderum bliver mindre. Der er ikke tvivl om, at der bliver suget mange penge ud af husholdningsbudgetterne, og hvis man både har f.eks. gasfyr og rentetilpasningslån, kan tallene blive meget store,« siger Ulrik Nødgaard, der er adm. direktør i Finans Danmark.

Beregningerne viser, at to ud af tre familier i ejerbolig står til en samlet merregning på mellem 1.500 og 5.000 kr. om måneden. For familier i ejerboliger med en dyr opvarmningskilde, når merregningen op i intervallet på 2.500 til 6.000 kr. om måneden.

For ca. 120.000 familier, der både har en dyr opvarmningsform og et rentetilpasningslån, lyder den månedlige merregning på 4.500 til 9.000 kr. I den sidste gruppe er regningen så stor, at 10.000 familier får økonomiske problemer.

»Mange, der får en stor merregning, har luft i økonomien til at klare det, men der er en gruppe, hvor det ikke vil hænge sammen, selv om de spinker og sparer,« siger Ulrik Nødgaard.

Beregningerne fra Finans Danmark tager ikke højde for, at den danske økonomi med stor sandsynlighed står over for en tilbagegang, som formentlig vil få arbejdsløsheden til at stige.

F.eks. vurderer de økonomiske vismænd, at ledigheden kommer til at stige med 100.000 i løbet af det kommende år.

»Det er bestemt et scenarie, som kan blive udfordrende for dansk økonomi. Men usikkerheden er også betydelig, i forhold til hvilken vej det går med energipriserne og inflationen, og hvad det kommer til at betyde for renteniveauerne,« siger Ulrik Nødgaard.

Forbrugerrådet Tænk råder boligejere med en stram eller ligefrem negativ privatøkonomi til at kontakte deres bank.

»Bankrådgiveren har overblikket over kundens privatøkonomi. Det er ofte det, man mangler, når man nærmer sig økonomisk uføre. Man skal huske på, at i en sådan situation har banken den samme interesse som kunden – nemlig at det lykkes at komme helskindet igennem en hård periode,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han peger på flere konkrete tiltag, som kunder med økonomiske vanskeligheder og banken i fællesskab kan blive enige om.

Et redskab er eksempelvis løbetidsforlængelse på lån, som mindsker den månedlige ydelse. Afdragsfrihed i en periode kan også komme på tale, ligesom mange boligejere formentlig har mulighed for at få et tillægslån.

»Man er samtidig nødt til at indse, at det kan være nødvendigt at skrue lidt ned for forbruget og finde nogle besparelser. Det kan eksempelvis være, at man kan skrue et par grader ned for varmen, ligesom mange kan spare penge på madbudgettet,« siger Morten Bruun Pedersen.

Samme melding kommer fra en uafhængig økonomisk rådgiver.

»Mange danskere har faste udgifter, som bliver betragtet som en selvfølge. Det vurderes til at være betaling for noget, som er uundværligt. Men er alle abonnementer nu også en selvfølge, hvis det handler om at have råd til at blive boende? Det er sådanne spørgsmål, man er nødt til at stille sig selv,« siger Nicolaj Christensen, indehaver af Pengerådgivning.dk, som leverer uafhængig privatøkonomisk rådgivning.

Han opfordrer desuden ligesom Forbrugerrådet danskere med ondt i privatøkonomien til at kontakte deres bankrådgiver.

»De bør tage en snak med deres bank for at høre, om der er noget i deres privatøkonomi, som kan gøres smartere. Bankerne har nogle værktøjer, som kan afhjælpe kunder i midlertidige økonomiske problemer,« siger Nicolaj Christensen.

Og så er der en sidste mulighed, som de fleste danskere glemmer at tage i betragtning.

»Man kan jo også overveje, om det er muligt at øge indtægterne. Hvis man er på deltid, kan man arbejde fuld tid, eller man kan tage et ekstra arbejde i en periode,« siger Nicolaj Christensen.

Man er nødt til at indse, at det kan være nødvendigt at skrue lidt ned for forbruget.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

Udfordringerne for landets boligejere og dermed også landets banker blev fremhævet i torsdags i Nationalbankens analyse af den finansielle stabilitet i Danmark. Her pegede Nationalbanken også på, at »stigende udgifter udfordrer nogle boligejere.«

Samtidig påpegede Nationalbanken, at 1 af 10 boligejere, der har købt bolig siden begyndelsen af 2021, i løbet af 2023 er i fare for at blive teknisk insolvent.

Det betyder, at boligejerne vil stå med en gæld, der overstiger boligens værdi. Det er særligt førstegangskøbere, der er i risikozonen for at blive teknisk insolvente, lyder det fra Nationalbanken.

Boligejerne kan dog regne med at få hjælp, hvis Danmark ryger ind i økonomisk uføre. Ifølge en bankekspert står bankerne nemlig klar, hvis det kommer så vidt.

»Det er min overbevisning, at bankerne denne gang vil være en del af løsningen modsat under finanskrisen mellem 2008 til 2012, hvor de var en del af problemet, fordi de var for dårligt kapitaliserede,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at et negativt rådighedsbeløb eller en negativ egenkapital hos kunderne ikke nødvendigvis betyder noget for bankerne.

Bankforskeren kommer samtidig med en opsang til danskerne:

»Mange har ikke prøvet, at det privatøkonomiske råderum bliver mindre, fordi dansk økonomi har været inde i en god periode i mere end 10 år. Det så man, da inflationskrisen ramte Danmark, og folk straks råbte på hjælp fra staten, fordi de ellers ikke havde råd til både ski- og sommerferie. Men hallo: Man behøver ikke komme på sommerferie hvert år. Det er der faktisk danskere, som i forvejen ikke har råd til,« siger Lars Krull.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.